DRAGØR / TÅRNBY: Siden 2007 har Dragør og Tårnby været forpligtet til at indgå formelt kommunalt samarbejde på en række områder inden for blandt andet miljø, socialområdet, genoptræning og specialundervisning. Men nu henter Dragør, der er den lille i det samarbejde, en række hovedsageligt sociale opgaver hjem, oplyser kommunen.
Dragør og Tårnby har i fællesskab fortalt Indenrigsministeriet, i hvilket omfang de ønsker at fortsætte samarbejde, og hvilke opgaver Dragør kunne overtage.
Efter drøftelser med de relevante fagministerier er der nu givet dispensation til opgaver inden for tre områder, nemlig:
- Genoptræning og socialpædagogisk støtte
- Det sociale område (rådgivning om hjælpemidler og forbrugsgoder, ledsagelse for voksne samt sager om boligindretning og om hjælpemidler, forbrugsgoder og støtte til bil)
- Specialundervisning for børn og voksne.
Rottebekæmpelse på tale
Ministeriet har også tilkendegivet, at Dragør kan hjemtage rottebekæmpelse efter miljøbeskyttelsesloven. Det forslag kommer fra Tårnby og medfører et selvstændigt forløb i dialog kommunerne imellem og en endelig politisk beslutning.
Dragør går nu i gang med at forberede sig på situationen, som blandt andet indebærer en virksomhedsoverdragelse af medarbejdere.
Endvidere skal politikerne tage stilling til kvalitetsstandarder og afledte økonomiske konsekvenser. Det forventes, at dispensationen kan træde i kraft 1. september i år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.