FREDENSBORG: Fredensborg Kommune har besluttet at anlægge et midlertidigt valgsted på et kunstmuseum, da det sædvanlige valgsted ikke kan benyttes grundet byggeri. Det skriver Sjællandske Nyheder, der også kan fortælle, at beslutningen møder ros fra kommunalforsker Roger Buch - bl.a. fordi vi er i en tid, hvor flere valgsteder bliver nedlagt og valgdeltagelsen daler.
- Jo mere besværligt det er at stemme, jo færre stemmer, og i forhold til at få en høj valgdeltagelse, er det en fordel med mange valgsteder. Dem har vi generelt skåret ned i, og det er måske også en af årsagerne til, at valgdeltagelsen er vigende, siger Roger Buch.
Ifølge borgmesteren Thomas Lykke Pedersen (S) er beslutningen taget for at fremme demokratiet, da flere valgsteder er ensbetydende med, at flere går til stemmeurnerne.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.