Ved de seneste tre kommunalvalg har danskernes valgdeltagelse været faldende. Hvis tendensen fortsætter, kan kommunalvalget i 2025 ende med den laveste valgdeltagelse i 50 år. Sociale relationer, forældres valgdeltagelse og flyttemønstre kan være afgørende for, om man stemmer, skriver Danske Kommuner.
Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, forklarer, at et fald i valgdeltagelse er problematisk for demokratiet, fordi det skaber større social ulighed, da der vil mangle repræsentation blandt mange vælgere. Det er især borgere, som "står bagerst i køen", der falder fra først, hvilket bl.a. tæller unge, indvandrere eller folk, som lige er flyttet til kommunen.
- Vi skal ikke prøve at kæmpe imod det tog, der kører. Vi skal bruge det tog til at køre endnu hurtigere og til at understøtte de sociale mekanismer. Forældrene skal tage deres børn med ned at stemme, og børnene skal inviteres til at aflevere en tegning, så det at stemme bliver afmystificeret. Vi skal identificere de personer, som oplever et brud i tilværelsen på den ene eller den anden måde, og målrette kommunikationen mod dem, for det er det, der kan rykke noget. Og vi skal tænke på, hvordan vi kan hjælpe dem med at danne relationer, så de kommer ned og stemmer.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.