NORDFYN: Marie Holmgaard, som blev valgt til Nordfyns byråd for Venstre ved KV21, har meldt sig ud af partiet og i stedet meldt sig ind hos Liberal Alliance. Det skriver TV2 Fyn.
- Da jeg gik ind i politik, var det, fordi jeg mente, at jeg kunne bidrage til at gøre en forskel. Den forskel kan kun ske ved ambitioner, samarbejde, ideer og vilje til at udnytte hinandens kompetencer og stille høje krav til forvaltningen. Liberal Alliance er det mest ambitiøse, borgerlige parti, og de stærke værdier og et højt ambitionsniveau på borgerens vegne kan jeg repræsentere på Nordfyn, siger hun.
Med Marie Holmgaards exit er Venstre nu nede på ni mandater i byrådet mod de 12, der blev valgt ved KV21. Nikolaj Vang er gået til Danmarksdemokraterne, Kenneth Clausen til De Konservative, hvor han også tidligere har været medlem. Begge forlod Venstre, før Morten Andersen (V) sidste år måtte gå af som borgmester og blev erstattet af Mette Landtved-Holm (V).
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.