NORDFYN: Gruppeformand for Venstre i Nordfyns Kommune Kenneth Clasen har meldt sig ud af partiet. Han kan ifølge Fyens Stiftstidende ikke leve med, at borgmester Morten Andersen (V) ad to omgange "offentligt har udstillet sine partifæller" i forløbet omkring ny skolestruktur.
- Han kommer med to kasketter som både far og borgmester til borgermøde i Bogense. Han rejser sig op og betvivler tal fra forvaltningen. Det er tal, som han godt kender i forvejen, og som han også kunne have stillet spørgsmål til i alle mulige andre sammenhænge, hvor det ikke er offentligt, siger Kenneth Clasen, der som resten af V-gruppen går ind for en nedlæggelse af tre små skoler.
Til borgermødet fik Morten Andersen, hvis egne børn går på en af de lukketruede skoler, klapsalver af de fremmødte, mens det samme ikke just var tilfældet for hans to partifæller, der indtog den upopulære holdning den aften.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.