For under to uger siden skulle vælgerne til stemmeurnerne for at beslutte, hvilke 179 politikere der skulle have en plads i det nye Folketing.
Af de 179 nyvalgte har tre allerede - enten frivilligt eller ved eksklusion - forladt de partier, som de blev valgt ind for.
Lørdag i sidste uge blev både Cecilie Liv Hansen og Jacob Harris ekskluderet fra henholdsvis Liberal Alliance og Borgernes Parti. De fortsætter begge som løsgængere.
En uge senere mistede Borgernes Parti endnu et medlem, da Emilie Schytte meddelte, at hun trækker sig "helt ud" af partiet.
I et opslag på Facebook kritiserede hun Borgernes Parti for at have en praksis med det, hun ser som "et pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed".
- Realiteten er, at der er opbygget en organisation, hvor den reelle magt ligger ét sted. Der er ingen hovedbestyrelse. Ingen medlemmer med reel indflydelse. Vedtægterne er tophemmelige, skrev hun.
Mandater skal høre til partiet
Et mandat i Folketinget tilhører den valgte politiker og ikke partiet. Men det mener halvdelen af de danske vælgere, bør ændres. Det viser en ny måling fra analyseinstituttet Voxmeter, som er foretaget for Ritzau.
Her svarer 50,4 procent ja til, at mandatet bør tilhøre partiet. 33,4 procent svarer derimod nej, mens 16,2 procent svarer ved ikke.
Ifølge Troels Bøggild, der er lektor på Aarhus Universitet og forsker i vælgeradfærd, skal målingen ses i lyset af de tre nye sager.
- Der er nogle partier, der pludselig står svagere, fordi de har nogle møgsager, som har gjort, at de har set sig nødsaget til at udelukke personer, siger han.
Vælgernes modstand mod partiskift og løsgængere hænger formentlig også sammen med, at det i løbet af de seneste år sker oftere og oftere, siger Troels Bøggild. Når en politiker skifter parti, falder det sjældent i god jord hos vælgerne.
- Mange vælgere stemmer nok mere på partier end på personer. Og der er også nogle, der er kommet ind i Folketinget, som ikke har fået særlig mange personlige stemmer. Det ser vi måske særligt i de partier, hvor der er problemer i øjeblikket, lyder det fra lektoren.
Ved folketingsvalget 24. marts fik Cecilie Liv Hansen 2569 personlige stemmer, mens Jacob Harris og Emilie Schytte fik henholdsvis 2307 og 533 personlige stemmer.
Flertal også imod trippelmandat
Selv om halvdelen af vælgerne mener, at man bør gøre op med reglerne om mandatejerskab, så er der ifølge Troels Bøggild en række fordele ved, at et mandat tilhører personen frem for partiet.
For eksempel beskytter det mod topstyring i partierne, ligesom hver enkelt politiker har mulighed for at sige nej, hvis man ikke er enig med partiledelsen.
Siden sin exit fra Liberal Alliance har det skabt forargelse, at Cecilie Liv Hansen kan beholde sit såkaldte trippelmandat, da hun fortsat sidder i både Folketinget, et byråd og et regionsråd.
De tre tjanser giver hende tilsammen en årsløn på knap 1,7 millioner kroner.
Står det til et flertal af vælgerne, bør det dog være forbudt for en politiker at sidde på et trippelmandat. Det mener 70 procent af danskerne ifølge målingen fra Voxmeter. 19,2 procent mener derimod, at det skal være tilladt, mens 10,8 procent svarer ved ikke.
Målingen vidner ifølge Flemming Juul Christiansen, der er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, om, at nogle vælgere mener, at det kan være svært at varetage tre job på et højt niveau.
- Omvendt kan man sige, at der er nogle vælgere, som har stemt på de her politikere og måske synes, at det er en god idé, siger han og tilføjer:
- Der er jo også nogle fordele ved dobbelt- og trippelmandater. Meget af det, der vedtages i Folketinget, skal implementeres i kommunerne, og på Christiansborg vil der derfor være nogle, der faktisk har erfaring med det.
Ud over Cecilie Liv Hansen er også Philip Vivet (R), Julie Jacobsen (DF) og Jan Herskov (DF) alle valgt til både Folketinget, et byråd og et regionsråd på samme tid. De har dog oplyst, at de ikke kommer til at beholde deres trippelmandat.
Dansk Folkeparti har for nylig også sagt, at det ikke skal være muligt for deres medlemmer at sidde tre forskellige steder på samme tid.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
