Når folketingspolitikere stopper med at møde ind på Christiansborg, indstiller de ikke den politiske karriere. Blandt dem, der forlod Christiansborg i 2022-2026, arbejder halvdelen fortsat med politik, skriver Videnskab.dk.
- Det er udtryk for, at de politikere, vi har i dag, er blevet mere professionelle politikere. De ligner mere og mere embedsfolk og lobbyister, siger professor Anne Binderkrantz, der er en del af den forskergruppe, der laver Magtudredningen 2.0.
Mere end hver fjerde arbejder i dag som lobbyister, viser en optælling fra Anne Binderkrantz, mens andre blandt andet fortsætter med en borgmesterpost, en plads i EU-parlamentet eller en post i FN. Udviklingen skyldes blandt andet, at vi i højere grad uddanner os i samfundet, og politikerne uddannes til et liv i politik, fortæller hun.
Samtidig stilles der højere krav til politikerne om kendskab til politik og samfund i en mere kompleks verden.
- Sideløbende med den udvikling er der sket en ændring i lobby-verden, som er boomet helt vildt. Der er mange flere stillinger, der kræver præcist det netværk og den indsigt, politikerne har.
Et godt match
Lobbyvirksomheder og interesseorganisationer er med andre ord 'det perfekte match' til en tidligere folketingspolitiker, ifølge Anne Binderkrantz.
Tendensen til, at politikere efter Folketinget fortsætter i lobbyisme er stigende sammenlignet med tidligere, viser hendes forskning. Og det er en bekymrende udvikling, mener hun, for vi kommer længere og længere væk fra at have alle dele af samfundet repræsenteret i Folketinget.
- Hvis man spørger almindelige mennesker, bekymrer det mange, at de har en oplevelse af ikke at være repræsenteret. Politikerne ligner ikke almindelige mennesker, siger Anne Binderkrantz.
En anden demokratisk udfordring er, at mange af toppolitikerne headhuntes til pengestærke interesseorganisationer. Det skaber en skævhed, hvor organisationer med flest penge på lommen kan tilbyde den bedste løn, få de dygtigste politikere og mest mulig politisk indflydelse.
En skævvridning
Lektor i sociologi på CBS, Christoph Ellersgaard, der forsker i magteliten, kalder det en »demokratisk skævvridning«.
- Det er sjældent, at det er de hjemløses landsforening eller Kirkens Korshær, der får politikerne, siger Christoph Ellersgaard, der er lektor i sociologi på CBS.
- Det er i højere grad Dansk Industri eller Landbrug og Fødevarer.
Men udfordringen er potentielt større, mens de folkevalgte er i Folketinget, siger han.
- Når de interagerer med en interesseorganisation, så er det en mulig kommende arbejdsgiver. Man kan være mere tilbøjelig til at holde igen med at gå imod deres interesser, fordi man kan frygte, at man måske ikke får en stilling hos dem bagefter.
Anne Binderkrantz er en del af den forskergruppe, der laver Magtudredningen 2.0, og den ønsker ikke at komme med opfordringer til politiske ændringer. Men hun vil gerne gengive de opfordringer, hun hører i befolkningen.
- En af de ting, der ofte bliver foreslået, er at lave en karensperiode, siger professoren.
En karensperiode vil betyde, at en politiker ikke kan gå direkte fra Folketinget til en stilling i en lobbyvirksomhed efter endt karriere på Christiansborg.
Derudover er der et ønske i befolkningen om at få mere åbenhed om lobby- og interesse-trådene i politik, så forskerne og borgerne kan se, hvem der lobbyer for hvad.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
