HØRSHOLM: Hørsholm Kommune vil rette henvendelse til den kommende transportminister for at få løst to centrale problemer i Vejdirektoratets ombygning af motorvejstilslutningen ved afkørsel 9, Hørsholm C. Ifølge kommunen risikerer to væsentlige udfordringer at ende hos kommunen selv. Det skriver Sjællandske Nyheder.
Det ene stridspunkt er en planlagt indsnævring fra to til ét spor mellem to rundkørsler. Kommunen advarer om, at det vil skabe et unødigt knudepunkt med flaskehalse, lavere trafikflow og øget risiko for stop-and-go i myldretiden. Kommunen ønsker i stedet, at de to spor føres ubrudt igennem, men det afviser Vejdirektoratet som en del af projektet.
Den anden udfordring handler om håndtering af vejvand. En ny løsning kræver en samlet udledningstilladelse og rensning, hvilket kan påføre kommunen ekstraudgifter til blandt andet rensebassiner. Da dialogen med Vejdirektoratet ikke har ført til en løsning, har Klima- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen givet grønt lys til, at sende et brev, når en ny minister er udpeget.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












