ÆRØ: Carl Jørgen Heide har meldt sig ud af lokallisten Ærø Plus og er blevet løsgænger i kommunalbestyrelsen, skriver Fyns Amts Avis. Dermed er Ærø Plus nu nede på to af de 15 pladser.
Årsagen til udmeldelsen er uenighed om, hvor positivt listen skal stille sig til et forsøg på at redde den private færgerute Ærøxpressen, som Carl Jørgen Heide arbejder for, og som er i økonomiske problemer. Det fortæller han til avisen og understreger samtidig, at skilsmissen sker i fred og fordragelighed. Formanden for Ærø Plus, Henriette Skouenborg, siger til avisen, at hun håber, Carl Jørgen Heide med tiden vil vende tilbage.
Ifølge avisen drøftede økonomiudvalget i torsdags under et lukket punkt, om man kan hjælpe Ærøxpressen, som sejler mellem Marstal og Rudkøbing på Langeland. Der var ikke enighed, og sagen kommer på næste kommunalbestyrelsesmøde, igen som lukket punkt.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.