Færre og færre danskere bor i deres barndomskommune. Andelen af 35-årige, der bor i den kommune, som de afsluttede grundskolen i, er faldet de seneste år. Det viser en kortlægning fra Momentum, KL's nyhedsbrev.
Momentum har set på alle årgangene født mellem 1971 og 1987 og hvor stor en andel, der som 35-årige bor i den kommune, de boede i som 15-årige. Mens 43,5 procent af 1971-årgangen boede i samme kommune, er det samme kun gældende for 38,7 procent af 1987-årgangen.
Størst fald er der i kommunerne Ringkøbing-Skjern, Norddjurs, Struer, Mariagerfjord, Nordfyns og i bunden af listen Brønderslev.
Kommunen er gået fra, at knap halvdelen af årgangen fra 1971 blev boende eller flyttede tilbage som 35-årige, til at kun en tredjedel gør det i dag. Faldet lyder på 16,3 procentpoint.
Søger mod uddannelse
Det ærgrer borgmester Mikael Klitgaard (V). Han siger til Ritzau, at den væsentligste årsag er, at de unge søger mod storbyerne for at få en uddannelse.
- Så vænner de sig til livet der, og så kan det være meget svært at få dem tilbage. Derfor vil vi gerne have nogle uddannelsesinstitutioner.
Særligt kniber det i kommunens helt små byer med for eksempel 700 indbyggere.
- Her kan det være svært at låne penge til en bolig, at holde gang i købmanden. Det bliver sådan en negativ og besværlig trend, siger Mikael Klitgaard.
Aalborg i toppen
Aalborg ligger omvendt i toppen over kommuner, hvor flest enten bliver hængende eller vender tilbage til.
Fra 1971-årgangen var det 55,2 procent. Det tal er steget 3,7 procentpoint til 58,9 procent for 1987-årgangen, viser Momentums kortlægning.
Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), mener, at det er en udvikling, som udspringer af investeringer i uddannelse, ungdomsboliger, kulturtilbud og bykvalitet.
- Hvis man har taget sin uddannelse i København, er det nu fedt at flytte tilbage og sige: Vi tager hjem til Aalborg, og det er faktisk ikke et step back. Det er nærmest et step up, siger han til Momentum.
Eva Mærsk, der er ph.d. i sociologi og kulturgeografi ved Syddansk Universitet, peger ligesom Mikael Klitgaard på dét at flytte efter uddannelse som det første ryk væk fra, hvor man er vokset op.
- Det næste er, at de bagefter får højtuddannede job, som typisk ligger i og omkring disse byer. De finder måske også en partner med samme uddannelsesniveau, og så er det tit der, de bliver, siger hun til Momentum.
Samtidig siger hun, at der er en offentlig diskurs om, at dem, der bliver i deres barndomskommune, er tabere. Det stigma kan afholde mange fra at flytte tilbage, fordi de ikke vil være "en af de kedelige, der bliver", lyder det.
/ritzau/
(Opdateret 9.25 med bl.a. kommentar fra Thomas Kastrup-Larsen og Eva Mærsk)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
