En bred kreds af partier er gået sammen om et beslutningsforslag, der vil lade borgere komme til orde i Folketinget, hvis de kan opnå 50.000 underskrivere for et forslag. Kan en borger det, skal vedkommende kunne stille beslutningsforslag direkte til Folketinget, foreslår Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, De Radikale, SF og De Konservative, der har diskuteret spørgsmålet siden efteråret.
- Vi har arbejdet meget med, hvordan man kan forny den politiske kultur, og hvordan man kan skabe mere borgerinddragelse. Det har givet ekko hos flere andre partier. Det kommer selvfølgelig ikke til at løse de problemer, der er i forhold til at få langt flere inddraget i vores demokrati. Men det er et skridt på vejen, siger Alternativets politiske ordfører Rasmus Nordqvist.
Han understreger, at der ikke er tale om at man kan få noget direkte til folkeafstemning som i Holland, hvor resultatet af en folkeafstemning udløst af en underskriftsindsamling netop har efterladt landet i et politisk dødvande. Det danske forslag handler i stedet om 'at få gang i samspillet med borgerne', siger Rasmus Nordqvist, mens De Konservatives Mai Mercado vil 'bringe vælgerne tættere på Folketinget', og De Radikales Sofie Carsten Nielsen vil 'prøve på nye måder at lytte til borgerne'.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.