Regeringen har umiddelbart nok mandater til at hastebehandle et lovindgreb, der vil afslutte sygeplejerskernes strejke. Det viser en optælling, der er foretaget af Ritzau, natten til torsdag. Senest har Venstre meddelt, at partiet støtter lovindgrebet og en hastebehandling.
Hvis lovforslaget skal hastebehandles, kræver det dispensation fra tre fjerdedele af Folketinget. Det svarer til 135 mandater. Med Venstres opbakning er der lagt 39 mandater til. I forvejen har partier som SF (15), De Radikale (14), De Konservative (12), Nye Borgerlige (4), Liberal Alliance (3) og Kristendemokraterne (1) tilkendegivet, at de støtter en hastebehandling. Sammen med Socialdemokratiets 49 medlemmer giver det regeringen 137 mandater i alt.
SF har meddelt, at de ikke støtter selve lovindgrebet, men kun hastebehandlingen. Kristendemokraterne støtter også hastebehandlingen, men partiet ikke har taget stilling til selve lovindgrebet. Onsdag aften sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde, at sygeplejerskernes strejke kan være afsluttet allerede på lørdag, hvis lovindgrebet bliver hastebehandlet i Folketinget.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.