FAXE: Et flertal i Faxes byråd har godkendt, at Randi Onsberg Johansson udtræder af byrådet pr. 29. februar. Begrundelsen er gentagne oplevelser af krænkende og diskriminerende handlinger i det politiske arbejde, mistet tillid til borgmesteren, kommunaldirektøren og resten af kommunens administration og ledelse samt planlagt flytning fra kommunen, fremgår det af referatet.
Randi Onsberg Johansson blev valgt ved KV21 for Socialdemokratiet, men forlod partiet efter et halvt år med oplevet voksenmobning og manipulation. I maj i år blev hun konservativ, men senest har hun også forladt det parti, og nu forlader hun altså helt politik. På Facebook skriver hun, at byråd og direktion uden sammenligning er det mest toxiske miljø, hun nogensinde har befundet sig i.
Lars Folmann (løsgænger) stemte som den eneste imod hendes udtræden, "da han mener, at det er en falliterklæring, at det skal komme så vidt, at et byrådsmedlem føler sig generet så meget, at det er nødvendigt at udtræde". Randi Onsberg Johansson vil blive erstattet af Socialdemokratiets 1. suppleant Jens Hvidemose.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.