dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Folkemøde-leder stopper

Festivalleder Jette Lykke har stået i spidsen for to Folkemøder med vækst i deltagerantal og arrangører

BORNHOLM: Jette Lykke har stået i spidsen for Folkemødet på Bornholm i 2015 og 2016, hvor hun har været med til at udvikle Folkemødet som event. Hun har nu valgt at søge nye udfordringer, oplyser regionskommunen.

- Jette Lykke har været en dygtig udvikler af Folkemødet og en formidabel kommunikatør, siger kommunaldirektør Laila Kildesgaard, der takker hende 'for en kæmpe indsats med Folkemøderne i 2015 og 2016'.

Jette Lykke har stået i spidsen for to Folkemøder med vækst i deltagerantal og arrangører. Det har været en periode, hvor arrangementets vækst og stadig stigende bevågenhed har skabt udfordringer i forhold til sikkerhed og skærpet kravene omkring festivalens afvikling.

- Folkemødet er nu etableret som en forening, og senere i år skal der ske virksomhedsoverdragelse af medarbejderne fra Bornholms Regionskommune. Nu får den nye bestyrelse mulighed for at ansætte den leder, der skal tegne den nye forenings profil. Folkemødets nye festivalleder får mulighed for at lægge en ny strategi sammen med bestyrelsen i god tid inden Folkemødet 2017, og etablere et godt samarbejde med medarbejdere og lokale samarbejdspartnere, siger Laila Kildesgaard.

Kommunalbestyrelsen besluttede i marts 2016 at udskille Folkemødet fra Bornholms Regionskommune i Foreningen Folkemødet, som blev stiftet i april. Det betyder, at Folkemødet rent formelt overgår fra at være et kommunalt projekt til en forening.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/folkemode-leder-stopper

GDPR