Folketingsflertal: Nej, borgere skal ikke kunne kræve kommunal folkeafstemning

Skal et stort antal borgere kunne kræve, at en kommune udskriver folkeafstemning om et kommunalt spørgsmål?

Det blev diskuteret i folketingssalen tirsdag, og konklusionen fra et flertal var, at der ikke skal indføres borgerdrevne folkeafstemninger på hverken kommunalt eller regionalt plan.

Diskussionen er affødt af en rapport fra Vive, som er lavet som udløber af en lignende debat i Folketinget i juni 2022.

Som tidligere omtalt opsamler rapporten erfaringer med borgerdrevne folkeafstemninger i så forskellige lande som Schweiz, Sverige, Tyskland og USA.

Rapporten viste, at 38 pct. af 2.000 danskere, som blev spurgt om deres holdning, gik ind for ideen, mens 28 pct. var imod, og resten var i tvivl. Blandt 800 adspurgte kommunalpolitikere mente 70 pct., at det er en dårlig ide.

DF, DD, EL og ALT bag forslag

Og det samme mener altså et flertal i Folketinget.

Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet stod bag et beslutningsforslag, der ville pålægge regeringen at komme med et forslag til borgerdrevne afstemninger. Deres argument var, at det kan styrke borgernes politiske interesse og politikernes viden om borgernes præferencer. 

Men i stedet tog flertallet til efterretning, at indenrigsminister Sophie Løhde (V) ikke finder grund til at indføre borgerdrevne afstemninger.

Hendes argument er, at kommunerne allerede i dag kan inddrage borgerne aktivt, fx via folkeafstemninger, og at en relativt lille gruppe borgeres ret til at forlange folkeafstemning kan resultere i, at kommunalbestyrelserne hæmmes i at træffe politisk ansvarlige beslutninger. Desuden frygter hun, at det kan påvirke valgdeltagelsen ved almindelige valg i negativ retning.

Opbakningen til hendes holdning kom fra de tre regeringspartier samt Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Nye Borgerlige.