Skal borgerne kunne tage initiativ til folkeafstemninger om kommunens budget, lukninger af skoler, kommuneskatter, bygningen af sportshaller og andre kommunale spørgsmål?
Det har Vive undersøgt holdningerne til, efter at et forslag fra Dansk Folkeparti om kommunale folkeafstemninger sidste år blev nedstemt i Folketinget.
Partiet havde foreslået, at hvis ti procent af en kommunes borgere stod bag et krav, skulle det udløse en bindende folkeafstemning. Det blev afvist af flertallet, som dog bakkede op om, at man ville bede Vive analysere fordele og ulemper samt indhente erfaringer fra andre lande.
Tilhængere har mistillid til politikere
Det har Vive nu gjort, og konklusionen er, at det især er borgere, der ikke har ret meget tillid til politikerne, der bakker op om ideen om borgerdrevne folkeafstemninger.
- Relativt mange borgere mener, at det vil gavne demokratiet at give borgerne mulighed for at tage initiativ til kommunale folkeafstemninger. Det gælder især borgere, der ikke har tiltro til kommunalpolitikere. Hvorvidt borgerne selv er interesseret i kommunalpolitik, spiller en mindre rolle, fortæller Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker i Vive, som har stået i spidsen for undersøgelsen.
Vive har spurgt 2.000 danskere, og af dem er 38 pct. enige i, at det vil være en god ide, mens 28 er uenige. Resten har ikke en klar holdning.
Kommunalpolitikere er imod
Mens de adspurgte borgere er rimeligt positive, er kommunalpolitikerne langt mindre varme på ideen. Kun 23 pct. af de 800 kommunalpolitikere, som Vive har spurgt, er enige i, at borgerdrevne folkeafstemninger er en god ide, mens 70 pct. er uenige.
De borgere, som synes om ideen, ønsker typisk også at overlade mere magt til uafhængige eksperter. Det kan virke paradoksalt, men skyldes, at disse borgere generelt har mistillid til politikerne og derfor gerne vil indskrænke deres magt - uanset om det så er til fordel for borgere eller eksperter, fortæller Rasmus Tue Pedersen.
Han advarer mod at tage procenttallene alt for bogstaveligt, da spørgsmålet er nyt for mange, og svarene derfor bør ses som umiddelbare reaktioner, der er mindre fasttømrede end en holdning, der har været stor offentlig debat om.
Det ses blandt andet ved, at svarene ændrer sig alt efter, hvordan borgerne bliver spurgt - om man fortæller, at andre lande har indført metoden.
Figuren viser henholdsvis borgernes og politikernes grad af enighed med udsagnet: "Det ville være en god idé at ændre reglerne, så almindelige borgere kan kræve folkeafstemning i kommunen".
Vives afdækning af erfaringerne med borgerdrevne folkeafstemninger i Schweiz, Sverige, Tyskland og USA viser, at det kan gøres på mange forskellige måder. Der kan være forskellige krav om, hvilke emner der kan stemmes om, hvor mange underskrifter der skal til, om der skal være simpelt eller kvalificeret flertal, og om resultatet er bindende eller kun vejledende.
Samtidig peger rapporten på, at folkeafstemninger kan påvirke borgerne politiske interesse, men også påvirke størrelsen af de offentlige budgetter og prioriteringerne af dem.
Derfor er det i sidste ende et politisk valg, hvorvidt det er en god ide at indføre borgerdrevne folkeafstemninger i de danske kommuner, konkluderer rapporten.
Rapporten kan læses her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
