Transportminister Lars Barfoed udtaler via en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet:
'Jeg kan med tilfredshed konstatere, at forsøget med modulvogntog forløber godt og planmæssigt. Der er både miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster at hente ved godstransport med modulvogntog, fordi to modulvogntog kan laste det samme som tre traditionelle lastbiler. Med udvidelsen af forsøget kan endnu flere virksomheder og kommuner drage nytte af de fordele, der er forbundet med modulvogntog.'
De 25.25 meter lange køretøjer, der totalt må veje op til 60 tons, må nu køre til 17 nye destinationer. Vejnettet frem til de 12 af disse er klargjort af staten og er områder, som kan betjene alle, der anvender modulvogntog. De sidste fem er enkeltvirksomheder, der i samarbejde med de lokale kommuner har indrettet vejnettet, således at de kan indgå i forsøget.
Ved samme lejlighed forventes en række enkeltvirksomheder også tilsluttet. Vejdirektoratet er bekendt med, at der flere steder samarbejdes mellem kommuner og virksomheder for at blive tilsluttet. Det er muligt for enkeltvirksomheder at blive tilsluttet, hvis de selv eller kommunen betaler for de nødvendige ændringer af vejnettet for at gøre det muligt at køre med modulvogntog.
Den enkelte virksomhed må i den situation selv afgøre, hvem der får mulighed for at omkoble modulvogntog på virksomhedens areal.
Parallelt med udvidelsen af forsøget er der gang i indsamlingen af data. Forsøget blev planlagt til at skulle vare tre år fra 2008 til 2011, og der er igangsat en større undersøgelse for at dokumentere konsekvenserne af at koble eksisterende lastvognsenheder på denne nye måde.
De statsfinansierede vejnetforbedringer går til:
- Aabenraa Havn
- Brøndby Omkoblingsplads, Industrivej
- Brøndby Omkoblingsplads, Park Allé
- Grenå Havn
- Haderslev Omkoblingsplads (Hammelev Transportcenter)
- Horsens Transportcenter (Logistikcenter Danmark Vest)
- Kolding Havn
- Odense Havn
- Odense Omkoblingsplads (Tietgenbyen)
- Uldum Omkoblingsplads
- Vordingborg Havn (Masnedø)
- Årslev Erhvervsområde
Kommuner / virksomheder har finansieret veje til flg. enkeltvirksomheder:
- ARLA, Danbovej 2, Fredericia
- Carlsberg, Vestre Ringvej 111, Fredericia
- Danske Fragtmænd, Storstrømsvej 30, Esbjerg
- Esbjerg Gods, Alssundvej 2, Esbjerg
- Transportgruppen, Dronningens Kvartet 24, Fredericia
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.