- Det er positivt for Nordjylland, at også eksperterne har fokus på de trafikale problemer, som borgerne oplever dagligt, når de skal krydse Limfjorden, siger Regionsrådsformand Ulla Astman.
- Nu bør Staten hurtigst muligt fortsætte planlægningsarbejdet. Trækker sagen ud vil det være nødvendigt at starte helt forfra og så taler vi om nye undersøgelser og vurderinger formentlig til beløb i omegnen af 30 mio. kr. Der ligger et omfattende materiale, som Staten i stedet kan gøre færdig for omkring 1 mio. kr..
Staten skal vedkende sig sit ansvar for at sikre en langsigtet løsning for trafikken ved Aalborg. Aalborg Kommune vil sætte 325 millioner kroner af til finansiering af nye kommunale veje, men den langsigtede struktur er ikke på plads, og kan ikke komme det uden statens aktive medvirken.
Kommissionen nævner både modulvogntog og gods på jernbane som mulige forbedringer for erhvervslivets transport.
Ikke behov for undersøgelser
Formanden for de nordjyske kommuner, borgmester Egon Pleidrup, Morsø Kommune:
- Der er ikke behov for flere undersøgelser og analyser. Kommissionen anbefaler klart, at transportmulighederne for erhvervslivet i områder, der ikke ligger lige ud til de største veje, bør forbedres. I flere tilfælde er løsningerne allerede beskrevet, så nu mangler der bare handling fra staten. Man kunne jo eksempelvis umiddelbart starte med at igangsætte de løsninger, der for længst er udarbejdet for en udbygning af hovedvejsnettet og for en forbedring af skinnenettet i Nordjylland. Det ville være interessant for både de nordjyske virksomheder og de nordjyske havne.
Kommissionen behandler i sin rapport mulighederne for at anvende såkaldte Intelligente Transport Systemer (ITS) til at opnå bedre fremkommelighed samt mere sikker og miljøvenlig kørsel. Bl.a. skriver kommissionen, at der kan være store perspektiver i at indrette særligt belastede områder som f.eks. området ved Limfjorden med ITS-løsninger såsom trafikinformation og vejledning.
ITS er et satsningsområde, som Nordjylland har haft fokus på i en årrække. Visionen i den regionale udviklingsplan er, at Nordjylland skal være et internationalt eksperimentarium, hvor nye idéer og løsninger kan udvikles og afprøves.
- Det en spændende tanke med området omkring Limfjorden som et ITS-eksperimentarium. Teknologien kan løse nogle af de trafikale problemer på kort sigt – men det ændrer altså ikke ved behovet for at få færdiggjort planlægningsarbejdet for 3. Limfjordsforbindelse. siger Ulla Astman
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.