HOVEDSTADEN: Flere borgmestre kræver nu modydelser for S-SFs planer om en betalingsring rundt om København. Det sker, efter at S-formand Helle Thorning-Schmidt i sidste uge besluttede at lade bilister fra Amager slippe for at betale, hvis de blot skal køre gennem København, skriver Berlingske.
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (S) fastslår, at også hans borgere skal tilgodeses - blandt andet i form af nye parkeringsanlæg.
- Det er urimeligt, hvis man ikke laver kompenserende ordninger for dem, der kommer ind i København hver dag. Det kunne være parkeringsanlæg, der betales af de penge, som kommer ind fra betalingsringen, siger han.
Også fungerende borgmester i Hvidovre, Niels Ulsing (SF), kræver parkeringspladser, mens Rødovres borgmester Erik Nielsen (S) kræver 'investeringer for flere hundrede millioner kroner, allerede inden man indfører betalingsringen.'
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.