dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fremskridtspartiet trækker sig for Nye Borgerlige

For ikke at trække stemmer fra Nye Borgerlige dropper Fremskridtspartiet jagten på valg til Folketinget, men vil fortsat stille op til kommunal- og regionsrådsvalg.
2. OKT 2016 23.10

I 1973 rystede Fremskridtspartiet og dets formand Mogens Glistrup dansk politik ved det såkaldte jordskredsvalg, hvor partiet blev Folketingets næststørste.

Siden er partiet røget ud af Folketinget, og det ser heller ikke ud til at gøre comeback ved næste valg. Partiet indstiller lørdag indsamlingen af vælgererklæringer for at blive opstillingsparat ved næste folketingsvalg.

Beslutningen er taget for at undgå at ende som stemmespild for Nye Borgerlige. Det oplyste partiets landsformand, Niels Højland, lørdag.

- Der er kommet et nyt parti, der stort set har Fremskridtspartiets politik. Hvis vi også fik underskrifter nok, så ville der være to partier med den samme politik. Det ville jo være lidt underligt. Det kan betyde, at der vil være stemmespild, så vi alle sammen får lige under to procent og ikke kommer over spærregrænsen.

Fik 4906 stemmer ved RV13
Beslutningen om at indstille indsamlingen af vælgererklæringer skal drøftes på partiets landsmøde, der afholdes 29. oktober. Her kan medlemmer beordre hovedbestyrelsen at genoptage indsamlingen af vælgererklæringer.

Fremskridtspartiet var ikke opstillingsparat som parti ved folketingsvalget i 2015. Derimod stod partiet på stemmesedlen i to ud af fem regioner ved regionsrådsvalget i 2013. Her hentede det 4906 stemmer i Midtjylland og København.

Ifølge Niels Højland vil Fremskridtspartiet stadig være at finde på stemmesedlen ved kommunal- og regionsrådsvalg.

- Vi nedlægger ikke Fremskridtspartiet eller noget. Vi holder landsmøde, og gør det, vi skal gøre for lovmæssigt at være i orden. Og så stiller vi op til kommune- og regionsrådsvalg, siger han.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fremskridtspartiet-traekker-sig-for-nye-borgerlige

GDPR