
GRIBSKOV: Velfærdsdirektør i Gribskov Per Ullerichs er fritaget for tjeneste og indstillet til afskedigelse, skriver sn.dk og Netavisen.nu.
Beslutningen er truffet på et lukket økonomiudvalgsmøde tirsdag. Hverken kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen eller borgmester Bent Hansen (V) ønsker at fortælle om baggrunden for beslutningen.
Per Ullerichs har som velfærdsdirektør haft ansvaret for socialområdet, dagtilbud, skoler, sundhed og omsorg. Sammen med Sascha Volmer Sørensen og direktør for plan, teknik og beskæftigelse Niels Tørslev har han udgjort kommunens direktion.
Den nu hjemsendte direktør kom til Gribskov Kommune i foråret 2020 fra en stilling som selvstændig strategisk rådgiver med tilknytning til strategi- og kommunikationsbureauet NXT. Tidligere har han været kommunaldirektør i både Dragør og Rødovre. Han er uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.