dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Fra højre formand for LAG Haderslev, Solveig Kappel, borgmester i Haderslev, H.P. Geil, borgmester i Tønder, Laurids Rudebeck samt formand for LAG Tønder, Johanne Ludvigsen.

Haderslev og Tønder går sammen om landdistriktsudvikling

Den 3. juli mødtes kommunerne og formændene for de Lokale Aktions Grupper for første gang for at drøfte det fremtidige samarbejde
7. JUL 2014 12.45

HADERSLEV / TØNDER: Haderslev og Tønder skal fra 1. januar 2015 samarbejde om landdistriktsudvikling. Ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, har besluttet, at antallet af Lokale Aktions Grupper (LAG'er) på landsplan skal reduceres til 26. Derfor skal de to byer samarbejde om denne opgave, hvilket også har været ønsket fra de to byråd.

De to kommuner har drøftet etableringen af en fælles LAG og den bliver krumtappen i udviklingen af landdistrikterne og i forhold til at få midler fra EU afsat til området.

Budgetrammen vil om året være 3,8 mio.
 Samarbejdet skal planlægges, bl.a. i form af indkaldelse til og forberedelse af en generalforsamling, der skal vælges en ny bestyrelse med repræsentanter for foreningsliv, erhverv og borgere i landdistrikterne. Bestyrelsen skal som noget af det første lave en fælles udviklingsplan.

- Jeg er glad for, at vi nu har etableret samarbejdet med Tønder, og jeg ser frem til, at vi i fællesskab får skabt gode vilkår for landdistrikterne, siger borgmester i Haderslev, H.P. Geil (V).

- Vi går nu i gang med at planlægge generalforsamlingen, og jeg håber, at mange i landdistrikterne vil engagere sig i denne proces og få sat et stærkt hold i bestyrelsen, der så kan gå i gang med at lave den meget vigtige udviklingsplan for området, siger borgmester i Tønder, Laurids Rudebeck (V).

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/haderslev-og-toender-gaar-sammen-om-landdistriktsudvikling

GDPR