dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Solcelleparken kommer til at ligge tæt op ad Svendborgmotorvejen og bliver opført i 2022.
GreenGo Energy

Hidtil største solcelleanlæg i Odense opføres næste år

Byrådet godkendte onsdag solcelleparken, der skal levere strøm til over 11.000 husstande.

ODENSE: Fra 2023 vil 11.250 odenseanske husstande modtage strøm fra Odenses hidtil største solcelleanlæg. Anlægget vil indtage 70 hektar langs Svendborgmotorvejen mellem Højby og Allerup i Odense.

Onsdag aften godkendte byrådet nemlig lokalplanen for det nye anlæg. Solcelleparken bliver opført i 2022 af GreenGo Energy. Det oplyser kommunen.

Anlægget bliver det største af sin slags i Odense og med det fordobles andelen af strøm, som odenseanere får fra solenergi.

Solcelleparken vil blive afskærmet med 10 meter brede beplantningsbælter ud til boliger og de arealer, der er udpeget som grøn struktur i Kommuneplan 2020.

- Anlægget vil år efter år producere store mængder bæredygtig strøm, og så har vi tilmed fundet en god løsning for lokalområdet, hvor naboerne er blevet tænkt ind, og der er lavet frivillige aftaler, siger rådmand for By- og Kulturforvaltningen, Christoffer Lilleholt (V).

sfe

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hidtil-stoerste-solcelleanlaeg-i-odense-opfoeres-naeste-aar

GDPR