BRØNDERSLEV: Brønderslev Forsyning er i gang med færdiggøre et nyt slam-lager klos op af et boligkvarter i Hjallerup. Forsyningen har hverken søgt miljøgodkendelse eller byggetilladelse til det cirka 600 kvadratmeter store slambassin, oplyser Nordjyske.
- Vi havde en anden mindre, nedgravet tank i det område i forvejen, og derfor troede vi ikke, at det krævede en ny miljøgodkendelse, men vi er blevet klogere. Det er en beklagelig fejl, at der ikke er søgt på forhånd, siger direktør for Brønderslev Forsyning, Thorkil Neergaard.
Han fortæller, at der nu søges om en miljøgodkendelse, formand for teknik og miljøudvalget Peter Stecher (K) oplyser til avisen, at forvaltningen lige nu ved at afklare, hvad der mangler og de videre skridt i sagen.
Tilføjet 22. juni:
Tirsdag (20. juni) blev der udstedt et strakspåbud om at stoppe byggeriet, indtil der er behandlet en byggetilladelse og en nødvendig miljøgodkendelse.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.