- Glæden ved at have fået et enstrenget system kan hurtigt vende til noget negativt, hvis arbejdsmarkedsudviklingen går skævt, mener professor i arbejdsmarkedspolitik, Henning Jørgensen, Aalborg Universitet
Af Thomas Jensen
Ved formiddagens høring i Folketinget om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem kom Henning Jørgensen ind på faldgruberne i det nye kommunale system og de positive udviklingsmuligheder, der trods alt også er i systemet.
- Hvis guderne rigtigt vil straffe os, skal de bare opfylde alle vores ønsker, introducerede han det system, som er blevet, som mange kommunalpolitikere faktisk har ønsket det.
- Der er en fare for, at det hele kan føles mere som straf end belønning, og kommunerne vil have svært ved at omstille sig med en hastigt stigende ledighed. Meget taler for at udskyde ikræfttrædelsestidspunktet til 1. janauar 2010 (og ikke 1. august 2009 red.), sagde Henning Jørgensen.
Det positive i udviklingerne
De positive elementer var klart i underskud i Henning Jørgensens indlæg i Landstingssalen på Christiansborg, hvor folk fra mange kommuner, arbejdsmarkedspolitikere og interesseorganisationer var mødt op.
- Siden 2007 har der været mulighed for en samordnet indsats med flere personaletyper og kompetenceområder hos personalet. Der er kommet mere gennemsigtighed og sammenlignelighed i det administrative og politiske system. Fastholder man en klar fælles prioritering, er der mulighed for en samlet national strategi. Og dette er helt nødvendigt, hvis man vil møde de funktionelle krav og hjælpe med til, at dansk flexicurity stadig er succesfuld i fremtiden, sagde Henning Jørgensen.
Faldgruberne i det kommunale system
Faldgruberne i et system med fuld kommunalisering var mange ifølge arbejdsmarkedsprofessoren fra Aarhus Universitet.
- Man går fra at have fokus på det samlede arbejdsmarkeds funktionsduelighed til at indrette små lokale, geografiske kriterier. Der er en fare for, at man vil stå med 91 forskellige beskæftigelsepolitikker, sagde Henning Jørgensen, der også gjorde opmærksom på, at jobcentrene i vid udstrækning ikke samarbejdede med hinanden.
Et udfordring for de otte til ni beskæftigelsesregioner, der skal koordinerede indsatsen, hvor kommunerne er for små til at løse opgaverne.
Hensynet til kommunekassen var et andet faremoment.
- De økonomiske hensyn kan let komme til at tage over i forhold til hensynet for en national beskæftigelsespolitik. Aktiveringsprojekter kunne blive til mærkelige størrelser som, at man smurte familiens madpakke - en form for forklædt hjemmeaktivering.
I det hele taget bliver det svært at styre på økonomisk incitament gennem refusionsordningen og sikre en bæredygtigt økonomisk udvikling i kommunerne.
Mangel på uddannelse
Jobcentrene er blevet bureaukratiseret og fokus er flyttet til at undgå fejl. Medarbejderne bruger mellem 50 til 80 pct. af tiden på registreringer.
Henning Jørgensen mente også, at var en stor fare i mere central styring.
- Det er vigtigt at styrke den lokale politiske opmærksomhed og lade arbejdet om den årlige beskæftigelsesplan blive omdrejningspunktet, sagde Henning Jørgensen.
Afslutningsvis var der to vigtige ting, han gerne så i det nye system
- Det er vigtigt at huske arbejdsmarkedets parter, der har en mere funktionel tilgang til arbejdsmarkedet. Skal de være medspillere, må de have en øget indsigt med kommunale aktiviteter. Der er behov for en korporativ og ny organisering.
Det sidste vigtige punkt var uddannelse og opkvalificering. Det ville være uheldigt, hvis kommunerne blev tvunget til at tænke kortsigtet og svækkede indsatsen overfor de forsikrede ledige og drejede indholdet i aktivering væk fra uddannelse og opkvalificering.
- Udfordringen er at sikre økonomiske incitamenter for kommunerne til at gøre noget for de forsikrede ledige og indbygge kollektive forsikringselementer, der hjælper den økonomiske bæredyghed på vej i kommunerne, mente Henning Jørgensen.
Ved formiddagens høring i Folketinget om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem kom Henning Jørgensen ind på faldgruberne i det nye kommunale system og de positive udviklingsmuligheder, der trods alt også er i systemet.
- Hvis guderne rigtigt vil straffe os, skal de bare opfylde alle vores ønsker, introducerede han det system, som er blevet, som mange kommunalpolitikere faktisk har ønsket det.
- Der er en fare for, at det hele kan føles mere som straf end belønning, og kommunerne vil have svært ved at omstille sig med en hastigt stigende ledighed. Meget taler for at udskyde ikræfttrædelsestidspunktet til 1. janauar 2010 (og ikke 1. august 2009 red.), sagde Henning Jørgensen.
Det positive i udviklingerne
De positive elementer var klart i underskud i Henning Jørgensens indlæg i Landstingssalen på Christiansborg, hvor folk fra mange kommuner, arbejdsmarkedspolitikere og interesseorganisationer var mødt op.
- Siden 2007 har der været mulighed for en samordnet indsats med flere personaletyper og kompetenceområder hos personalet. Der er kommet mere gennemsigtighed og sammenlignelighed i det administrative og politiske system. Fastholder man en klar fælles prioritering, er der mulighed for en samlet national strategi. Og dette er helt nødvendigt, hvis man vil møde de funktionelle krav og hjælpe med til, at dansk flexicurity stadig er succesfuld i fremtiden, sagde Henning Jørgensen.
Faldgruberne i det kommunale system
Faldgruberne i et system med fuld kommunalisering var mange ifølge arbejdsmarkedsprofessoren fra Aarhus Universitet.
- Man går fra at have fokus på det samlede arbejdsmarkeds funktionsduelighed til at indrette små lokale, geografiske kriterier. Der er en fare for, at man vil stå med 91 forskellige beskæftigelsepolitikker, sagde Henning Jørgensen, der også gjorde opmærksom på, at jobcentrene i vid udstrækning ikke samarbejdede med hinanden.
Et udfordring for de otte til ni beskæftigelsesregioner, der skal koordinerede indsatsen, hvor kommunerne er for små til at løse opgaverne.
Hensynet til kommunekassen var et andet faremoment.
- De økonomiske hensyn kan let komme til at tage over i forhold til hensynet for en national beskæftigelsespolitik. Aktiveringsprojekter kunne blive til mærkelige størrelser som, at man smurte familiens madpakke - en form for forklædt hjemmeaktivering.
I det hele taget bliver det svært at styre på økonomisk incitament gennem refusionsordningen og sikre en bæredygtigt økonomisk udvikling i kommunerne.
Mangel på uddannelse
Jobcentrene er blevet bureaukratiseret og fokus er flyttet til at undgå fejl. Medarbejderne bruger mellem 50 til 80 pct. af tiden på registreringer.
Henning Jørgensen mente også, at var en stor fare i mere central styring.
- Det er vigtigt at styrke den lokale politiske opmærksomhed og lade arbejdet om den årlige beskæftigelsesplan blive omdrejningspunktet, sagde Henning Jørgensen.
Afslutningsvis var der to vigtige ting, han gerne så i det nye system
- Det er vigtigt at huske arbejdsmarkedets parter, der har en mere funktionel tilgang til arbejdsmarkedet. Skal de være medspillere, må de have en øget indsigt med kommunale aktiviteter. Der er behov for en korporativ og ny organisering.
Det sidste vigtige punkt var uddannelse og opkvalificering. Det ville være uheldigt, hvis kommunerne blev tvunget til at tænke kortsigtet og svækkede indsatsen overfor de forsikrede ledige og drejede indholdet i aktivering væk fra uddannelse og opkvalificering.
- Udfordringen er at sikre økonomiske incitamenter for kommunerne til at gøre noget for de forsikrede ledige og indbygge kollektive forsikringselementer, der hjælper den økonomiske bæredyghed på vej i kommunerne, mente Henning Jørgensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
