Frikommuneforsøg:
Ja, det virker med én fælles indgang, men det er ikke så nemt

Det har givet et markant bedre samarbejde med kommunen for størstedelen af de borgere, der har deltaget i et frikommuneforsøg om at lave én sammenhængende indsats sammen med borgeren i stedet for, at borgeren skal navigere mellem flere forskellige afdelinger, handleplaner og kontaktpersoner.

Sådan lyder en af konklusionerne i en Vive-evaluering af frikommuneforsøget, som har været i gang 2016-2020 i de ni kommuner Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød.

Kommunerne fik blandt andet lov at slippe for at lave sektoropdelte planer og at se bort fra faste tidspunkter for aktivering og møder. Man har eksperimenteret med at få ny dynamik i forløb, der havde kørt i mange år, og at forebygge, at sager med unge, voksne og familier endte med at blive lange forløb.

Markant forskel

Slutevalueringen konkluderer, at det i forsøget er lykkedes at gøre en markant forskel i de deltagende borgeres og familiers liv.  

De fleste af de involverede borgere fortæller, at de har haft en god relation til deres kontaktperson og har fået støtte til at få en bedre hverdag. Det har blandt andet givet overskud til, at flere er kommet i job eller uddannelse og har kunnet bidrage til bedre trivsel i familien.

Bedst er det gået i de forløb, hvor det lykkes at skabe kontinuitet, god koordination og et tillidsfuldt samarbejde. Det skaber med andre ord positiv fremgang for borgeren, når kommunen støtter aktivt op om borgernes handlekraft. Kommunen kan både støtte ved at inddrage borgeren og selv udvise handlekraft ved at være vedholdende og følge op på, om borgeren når sine mål i forløbet.

Nogle opgav

Men det er langt fra lykkedes altid. Blandt andet har mindst halvdelen af kommunerne haft udfordringer med at udvikle et helhedsorienteret samarbejde med deres familieafdelinger. Nogle steder i en sådan grad, at man delvist har opgivet at prøve at arbejde helhedsorienteret med udgangspunkt i familien. 

"Det må konkluderes, at ambitionen i forsøget har været en væsentlig kulturændring i måden at arbejde på, samt at denne ambition forudsætter nye roller for særligt medarbejderne, men også for lederne og borgerne. Det kræver tillid fra begge sider at udvikle et samarbejde," hedder det i rapporten, som fortsætter:

"Det er således ikke kun medarbejdere, der skal arbejde på nye borgerinddragende og koordinerende måder. Det er også borgerne, der skal samarbejde og turde have tillid. Udviklingen kan derfor ses som en rejse eller en modningsproces, som tager tid. Der er også fortsat kulturforskelle mellem afdelingerne, der kommer til at virke som en barriere. De forskellige afdelinger skal således også turde have tillid til hinandens faglighed og intentioner, fx på tværs af jobcenter og det sociale område – ikke mindst på børneområdet. Det, at lovgivning, økonomistyring og it stadig er sektoropdelt, understøtter det sektoropdelte sigte og udgør dermed en barriere for at arbejde helhedsorienteret."

Dilemmaer

Evalueringen peger på to indbyggede dilemmaer – selv med de fritagelser, forsøget har haft:

• Helhedsorienterede indsatser indføres ved siden af den almindelige drift i kommunen. Det giver anledning til diskussioner af fordeling af ressourcer, serviceniveauer og fagligheder. De koordinationsbarrierer, der i den forbindelse kan dukke op i kommunen, skal håndteres på ledelsesniveau.
• I en helhedsorienteret tilgang forsøger man at bygge ovenpå og styrke de ressourcer, drømme og handlekompetencer, borgerne har. Områdets lovhjemler er omvendt bygget op om mangler. Det er således borgerens mangler, diagnoser eller handikap, der udløser kommunale midler til støtte. Arbejdet med at opbygge ressourcer er vanskeligt, da det kan være svært at finde lovhjemler til de løsninger, der vil hjælpe borgeren bedst.

Hele evalueringsrapporten kan læses her.