‘Jeg ville vælges på mine holdninger - ikke på sympati’

AABENRAA: Med brændte valgplakater, opmærksomhed fra medierne og en brændende passion for at kæmpe for ligestilling og rettigheder for LGBT-personer fik den 18-årige Jonas Haase (S) noget af en start på sin karriere som byrådspolitiker. 

Jonas Haase har boet i Aabenraa Kommune hele sit liv, og ved KV17 blev han valgt ind for Socialdemokratiet med 368 personlige stemmer. Med sine 18 år er han dermed landets yngste byrådsmedlem. 

Hvordan blev du politisk interesseret?

- Det startede i en ung alder, hvor jeg fandt ud af, at min baggrund ikke var lige som alle andres. Som 13-årig har man ikke lyst til at skille sig ud fra majoriteten, og i den alder er man i gang med at finde sin identitet og seksualitet, og jeg fandt ud af, at jeg var homoseksuel. Jeg var en del af en minoritet. Men nu havde jeg et helt andet afsæt i livet, for jeg skulle jo ligesom finde ud af, hvordan det egentlig var at være homoseksuel. For der er jo desværre en tendens til at tro, at det er noget negativt. Man siger bl.a. at man kan opføre sig bøsset, og det er jo fjollet, for man kan jo ikke opføre sig heteroseksuelt!

- Da jeg sprang ud på de sociale medier omkring, at jeg var homoseksuel, oplevede jeg, at der faktisk var en del ligesom mig, der havde det på samme måde. Mange jævnaldrende faktisk, 13-14 år. Der var en masse, der skrev til mig og bad om hjælp, fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre. Og det var her min politiske interesse startede, fordi det var hér, nogen havde brug for hjælp. I Danmark har man rigtig mange juridiske rettigheder for homoseksuelle, men rent socialt og kulturelt er der stadig mange ting, vi kan ændre.

At kæmpe for ligestilling og LGBT-personers rettigheder er blevet det helt primære for Jonas Haase, og dét at kunne gøre en forskel gav ham gå-på-mod for at gå ind i politik. 

- Jeg vidste godt, at hvis jeg nogensinde skulle blive taget seriøst i politik, så blev jeg også nødt til at snakke om andet end homoseksualitet og rettigheder, for ellers tror jeg, at folk ville blive trætte af mig. Men de, ting jeg rent faktisk ville ændre viste sig så at være kommunale. Bl.a. mener jeg, at vi skal have en mere sammenhængende kommune især med busforbindelser, og vi skal blive bedre til at lytte til de mindre byer.

Var det derfor, det lige skulle være byrådet?

- Ja, helt sikkert. Jeg havde aldrig rigtig været interesseret i byrådspolitik, indtil det gik op for mig, at det borgernære jo netop bliver udformet lokalt i byrådet. De mest afgørende ting for vores hverdag sker ikke på Christiansborg. De sker ude i kommunerne. Og da jeg fandt ud af, at der ikke rigtig sad nogle unge mennesker i Aabenraa Byråd, tændte det en gnist i mig, og jeg ville gerne repræsentere de unge i vores byråd. 

Hvad tænkte du, da du blev valgt ind?

- Det var lidt som en snebold - jo mere den trillede, jo større blev den. Og jo mere tid og penge, jeg brugte på valgkampen, jo mere havde jeg lyst til at investere i det. Så der blev selvfølgelig også skabt en forhåbning, og jeg blev utroligt glad, da jeg blev valgt ind, men også lettet. Netop fordi jeg havde fået udløst den spænding. Nu skulle jeg ikke længere spekulere på, om folk ville stemme på mig, og om jeg gjorde tingene rigtigt.

Hvordan tror du, din hverdag forandrer sig?

- Jeg tror ikke rigtigt, at den forandrer sig så meget. Jeg har hele tiden gerne villet hjælpe andre mennesker, hvilket jeg i forvejen har gjort i  humanistiske organisationer, skrevet med dem, der havde brug for hjælp til eventuelt at springe ud osv. Men det eneste, der måske forandrer sig er, at det reelt bliver mit arbejde at gøre en forskel for andre mennesker.

Hvordan er det at bevæge sig ind på nyt og ukendt land?

- Jeg synes det er spændende! Jeg kan godt lide, at jeg bliver mødt med udfordringer og respekt for mit høje ambitionsniveau. Jeg elsker at udfordre mig selv, og så er det bare en kæmpe motivator for mig, at jeg gør noget godt for andre mennesker. Der er dog rigtig mange, der spørger om, jeg ikke har det svært, fordi jeg er ung og ny i kommunalpolitik. Men når jeg snakker med de andre, der er blevet valgt ind som førstegangsmedlemmer, så har alle den indstilling, at det er lidt svært at være ny. 

To uger inden valget modtog Jonas Haase en video af en flok fyre, der stod og brændte hans valgplakater, imens de tilsvinede hans seksualitet. Jonas Haase anmeldte straks episoden til politiet, men var meget i tvivl om, hvordan han reelt skulle gribe situationen an. 

- Jeg kunne gøre to ting. Jeg kunne enten stille mig frem og fortælle åbent om episoden eller jeg kunne tie det ihjel. Og der var ulemper ved begge. Hvis jeg lagde videoen ud og stod frem, så frygtede jeg, at folk troede, jeg dyrkede det. Hvis jeg tiede det ihjel, så fik de jo hvad de ønskede. Så fik de lov til at knække mig, og det var jo deres formål. Det var ikke kun et angreb på mig som person, men et angreb på demokratiet.

Jonas Haase valgte at gå offentligt med videoen og stå frem med episoden. Socialdemokratiet gav ham sågar 100 plakater - hvor han førhen kun havde 60 -  som et 'statement' på, at Jonas Haase ikke skulle ignorere gerningsmændenes handling. 

- Der var rigtigt mange medier, der ville have fat i mig. Det var vigtigt for mig, at jeg kunne bruge det her som anledning til at snakke om LGBT-rettigheder, og at det ikke skulle handle om mig som person. Det var vigtigt, at det skulle handle om politik. Jeg ville vælges på mine holdninger og ikke på sympati. 

Gerningsmændene er blevet fanget, og Jonas Haase afventer spændt svar på, hvad der skal ske, efter de har været i retten. 

Udover at være blevet Danmarks yngste byrådsmedlem er Jonas Haase også netop blevet nomineret til årets LGBT-person til Danish Rainbow Awards 2018, hvor han bl.a. er oppe mod journalisten Abdel Aziz Mahmoud.

- Om man så bliver valgt eller ej, så bare det at blive nomineret er stort. Det er jo en anerkendelse af mit arbejde med minoriteter og kamp for LGBT-rettigheder. Vi skal blive ved med at kæmpe for lighed i Danmark. Og det er der jo ikke helt endnu, når man som LGBT-person føler sig meget mere velkommen i en større by som København, Odense og Aarhus end i de små byer i provinsen.

Hvorfor tror du, det er så meget anderledes fra en stor by til en lille by?

- En helt naturlig grund til det er nok, at der er mere mangfoldighed i storbyerne. Det gør nok at hvis man er LGBT i en lille by, skiller man sig mere ud, og det er jo her, vi har nogle normer og traditioner, som fylder ufatteligt meget i hverdag og begrænser nogle gange vores udfoldelsesmuligheder mere, end man tror. 

Hvad glæder du dig mest til i forhold til byrådsarbejdet?

- Jeg glæder mig mest til mit arbejde med det nye ungeudvalg, hvor jeg er blevet formand. Det specielle ved det her udvalg er, at det ikke er et stående udvalg, men et paragraf 17 stk 4 udvalg, som er et specielt udvalg, hvor man kan tage folk uden for byrådet med ind. Det er utroligt demokratisk og det giver anledning til, at man ikke bare snakker om de unge, men med de unge.

Hvad bliver en udfordring?

- Udfordringen bliver nok, at de røde her i Aabenraa ikke har flertal. Og det er en helt klassisk udfordring. Så det handler nok om politik og skulle samarbejde. Og det er heldigvis det gode ved kommunerne - der kan politikerne godt samarbejde i modsætning til Christiansborg.

Er der noget helt bestemt, du gerne vil opnå med din tid i byrådet?

- Jeg vil gerne have en by, som er for alle. Vi kan selvfølgelig ikke ligne København - det er umuligt, men vi kan komme derhen af. Vi kan lade os inspirere. Vi kan blive en kommune, hvor der også er plads til, at man er anderledes og stadig blive anerkendt. Jeg kunne sagtens bare have flyttet til København - det er jo langt nemmere end at tage kampen op, men jeg kæmper for, at man kan være som man vil være, også i provinsen. 

Hvad er det bedste ved din kommune?

- Jamen at vores kommune er så stor. Det gør, at der er utroligt mange muligheder for at udvikle og komme med idéer. Vi er den niende største kommune arealmæssigt, så vi har jo pladsen til at udforme nye tiltag. Vi har mange forskellige lokalsamfund med mange forskellige holdninger, og det synes jeg er rigtig spændende at arbejde med.

Hvad kan så gøres bedre?

- Vi er en stor kommune arealmæssigt, og det betyder også, at der er en kæmpe forskel på at bo i Aabenraa by og bo i en de mindre byer. Og det er sådan en kliche-problemstilling, at der er forskel på land og by, men det er et reelt problem. Vi skal have bedre busforbindelser, så man kan komme rundt, og buskortet må ikke være dyrere, bare fordi man bor ude i de mindre byer.

Blå bog:

Navn: Jonas Niclas Haase.
Alder: 18 år.
Erhverv: Gymnasieelev på Aabenraa Statsskole og arbejder på McDonald’s.
Bor: Er lige flyttet hjemmefra fra Havsted til Aabenraa.
Udvalg: Kultur og Fritidsudvalget og fra maj bliver Jonas Haase formand for Ungeudvalget.