SLAGELSE: Byrådsmedlem Christopher Trung (K) må ikke mere deltage i møder i den konservative gruppe eller udtale sig på partiets vegne. Det har gruppen besluttet med stemmerne to mod to - og da gruppeformand Jane Dahls stemme tæller dobbelt, udgør det et flertal. Det skriver Sjællandske Nyheder.
"I byrådsgruppen har vi ikke kompetence til at gennemføre eksklusionssager. Derfor indebærer udelukkelsen fra byrådsgruppen ikke, at Christopher mister sit medlemskab af Det Konservative Folkeparti. Men fremover kan han ikke udtale sig om politiske forhold som repræsentant for Det Konservative Folkeparti", skriver Jane Dahl ifølge mediet i en pressemeddelelse.
Hun kalder det en frisætning af Christopher Trung, efter at det ikke er lykkedes at få ham til at efterleve de regler, der gælder i byrådsgruppen. Troels Christensen, tidligere MF og borgmester, stemte sammen med Trung imod frisættelsen. Han lægger bl.a. vægt på, at et forslag om at ekskludere Trung og en suppleant ikke samlede det nødvendige flertal på generalforsamlingen i januar. Troels Christensen er dog selv fortsat en del af byrådsgruppen.
Hvad betyder frisætning?
Spørgsmålet er så, hvad det betyder at være frisat.
Ifølge Jane Dahl vil Christopher Trung fremover være løsgænger i byrådet. Sn.dk har imidlertid forgæves forsøgt at svar i partihovedkvarteret på, hvad der ligger i ordet frisætning, om Trung fortsat kan få hjælp og opbakning i partiet, og om der har været tidligere eksempler på frisatte byrådsmedlemmer i partiet.
Mediet har stillet spørgsmålene til partiets organisationschef Søren Laugesen, men han ønsker ikke at svare.
Kommunalforsker Roger Buch kalder sagen fra Slagelse meget usædvanlig.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.