SLAGELSE: Det endte i fuldstændigt kaos, da den konservative vælgerforening i Slagelse torsdag holdt generalforsamling, oplyser sn.dk. Det var debatten om, hvorvidt byrådsmedlem Christopher Trung og Lotte Brøns, skulle ekskluderes af partiet, der var anledningen.
Formand Jacob Stryhn og den samlede bestyrelse havde sat eksklusionspunktet på dagsordenen, men kunne ikke finde de nødvendige to tredjedeles opbakning på generalforsamlingen. Både Stryhn og resten af bestyrelsen har derefter valgt at gå af - Stryhn valgte også at stoppe som kandidat til Folketinget.
Bestyrelsen fik blandt andet kritik for, at byrådssuppleanter igennem hele den seneste byrådsperiode ikke havde fået referater fra en række møder i byrådsgruppen, og også for at suppleanterne ikke blev indbudt til de samme møder.
Trung har tidligere forklaret, hvad der var årsagen til forslaget om at ekskludere ham: Konservativt byrådsmedlem fortæller nu, hvorfor partiet vil smide ham ud. Det samme har Brøns - Slagelse-konservativ fortæller, hvorfor hun står til eksklusion.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.