Og om ministeren overvejer at pålægge kommunerne at etablere en kontrolenhed, der har til formål at bekæmpe socialt bedrageri?
- Jeg er enig i, at det er en vigtig opgave at gøre noget ved socialt bedrageri, så folk ikke snyder sig til sociale ydelser, de ikke er berettiget til. Det gælder for både enlige mødre, der ikke er det, og dem, som arbejder sort, sagde velfærdsminister Karen Jespersen (V) i et åbent samråd torsdag.
Der skete store forbedringer i bekæmpelsen af det sorte arbejde og sociale bedrageri i 90'erne, men kommmunalreformen havde givet en afmatning, mente ministeren.
- Vi har stor opmærksomhed på problemet. I samarbejde med KL og i forhold til de erfaringer man har gjort sig på området, er der lavet en håndbog. Der er i år fokus på området med en temarevision, hvor revisorerne kan krydsforhøre kommunerne og spørge ind til det sociale bedrageri.
Problematisk at pålægge kommunerne kontrolenheder
Ministeren ville ikke komme med et initiativ, der pålagde kommunerne at oprette kontrolenheder, som der f.eks. eksisterer i Århus og andre kommuner.
- Når vi har været igennem en temarevision, kan det godt være man skal kigge på mulighederne for at belønne kommuner eller straffe dem i forhold til, hvor godt eller dårligt de tager sig af det sociale bedrageri. Der er dog ingen aktuelle planer om at pålægge kommunerne at oprette kontrolenheder, men det er noget, vi vil overveje, hvis revisionen viser, at det virker, sagde Karen Jespersen.
Ifølge Dennis Flydtkjær var der 56 kommuner sidste år, der slet ikke havde fanget nogen i socialt bedrageri. Mens en kommune som Svendborg havde taget mange i socialt bedrageri.
- I Svendborg giver man folk en pjece, der fortæller, hvilke regler der gælder for enlige forsørgere. Blandt andet har Svendborg regler for, hvor mange overnatninger, der er tilladt, og hvilke konsekvenser det har, hvis man bryder reglerne, fortalte socialudvalgsmedlem Tina Petersen (DF), der selv kommer fra Svendborg.
- Der har været stor kritik fra især ældreorganisationer om overvågning på det område, når der gælder de samme regler for alle, sagde Karen Jespersen, der altså først vil sætte initiativer i gang, der berørerer kommunerne, når temarevisionen er færdiggjort.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.