
HOLBÆK / NÆSTVED: Efter seks år på posten siger Rie Perry farvel til Næstved Kommune. Det er netop offentliggjort, at hun pr. 1. juni skal være kommunaldirektør i Holbæk, oplyser Næstved Kommune.
Rie Perry fortsætter arbejdet i Næstved Kommune hele maj måned ud.
Det er endnu ikke afklaret, hvornår en ny kommunaldirektør-stilling bliver slået op, ligesom der heller ikke er taget stilling til, om der skal være en konstitueret kommunaldirektør, eller om opgaverne skal fordeles på den øvrige direktion i den mellemliggende periode.
I Holbæk erstatter hun Rasmus Bjerregaard, der 1. marts begyndte som ny kommunaldirektør i Helsingør, hvor han afløste Stine Johansen.
Rie Perry har løbende uddannet sig, men er oprindeligt uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet. Hun har stor erfaring fra topposter i den kommunale verden. Før sin første ansættelse som kommunaldirektør i Odsherred i 2012, var hun blandt andet ansat som udviklingsdirektør i Slagelse Kommune og økonomi- og udviklingsdirektør i Bornholms Regionskommune.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.