Kommunaldirektører er delte om fortrolige råd til oppositionen

Overordnet set fungerer samspillet mellem embedsmænd og det politiske system godt, hvis man spørger landets kommunaldirektører.

Det har Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet gjort i samarbejde med KL, og en rapport med svarene er nu klar.

Af den fremgår det, at stort set alle de kommunale topchefer oplever, at de ved, hvad deres borgmester vil, og at borgmesteren spiller med åbne kort i forhold til deres råderum.

Samtidig oplever langt de fleste sjældent kritik fra kommunalbestyrelsesmedlemmer, og de føler, at politikerne har tillid til forvaltningens sagsbehandling. 

Råd til oppositionen

Til gengæld svarer kommunaldirektørerne meget forskelligt på, hvordan de vil servicere oppositionen. Deres svar fordeler sig således:

"Oppositionslederen henvender sig til dig og beder om rådgivning i en konkret sag, hvor han/hun er uenig med borgmesteren. Hvilken af disse reaktioner beskriver bedst, hvad du vil gøre i ovenstående situation?"

• Rådgiver fortroligt: 46,3 pct.
• Rådgiver, taler herefter med borgmester: 39,0 pct.
• Aftaler omfang med borgmester: 12,2 pct.
• Rådgiver ikke: 2,5 pct.

Ifølge rapporten understreger svarene den forskel, der er mellem at være topledelse i statsadministrationen, hvor man arbejder for ministeren, og i en kommune, hvor topledelsen refererer til hele byrådet og derfor også rådgiver oppositionen.

"Kommunaldirektørerne balancerer i en situation, hvor retning for samarbejdet med borgmesteren og det politiske flertal er tydelig, og hvor kommunaldirektørerne også stiller sig til rådighed for oppositionens leder, selvom vedkommende er uenig med borgmesteren," hedder det.

Mere drift, mindre kontrol

I det daglige arbejde har kommunaldirektørerne ændret deres prioriteringer de seneste år, så de bruger mere tid på drift. Det skyldes ikke mindst corona og ukrainske flygtninge, og det gælder især de mere garvede af slagsen.

Kommunaldirektørerne bruger også mere tid på sager om aktindsigt, mens de til gengæld bruger mindre tid på at kontrollere, at beslutninger bliver gennemført.

De fleste af topcheferne vurderer, at presset på kommunerne fra medierne er blevet større. Samtidig fylder også de sociale medier mere i den politiske debat, og næsten halvdelen oplever, at medarbejdere ofte bliver kritiseret på sociale medier. Hver femte oplever, at de selv bliver det.

Blandt øvrige resultater i rapporten kan nævnes:

• At der er stor forskel på, hvorvidt borgmesteren deltager i direktionens møder. I knap hver tredje kommune gør borgmesteren det fast, i knap hver tredje sker det aldrig, mens det i resten sker indimellem.
• At borgerinddragelsen er steget markant. Det gælder især i de store kommuner.
• At ni ud af ti vurderer, at rekruttering til velfærdsopgaverne er den vigtigste udfordring de kommende år.

Rundspørgen til kommunaldirektørerne er foretaget i april, og svarprocenten er 86,7, det vil sige, at 85 kommunaldirektører har svaret.

Læs hele rapporten her.