
TÅRNBY: Landets længst siddende kommunaldirektør vil fra 1. juli ikke længere være Klavs Gross i Tårnby Kommune. Han går på pension efter 42 års ansættelse, heraf de seneste 26 år som kommunaldirektør.
På posten har han tjent under blot tre borgmestre, hvoraf den ene i næsten hele perioden: Henrik Zimimo fra 1994 til 2017. De to andre var Torkild Feldvoss i 1993 og Allan S. Andersen siden 2018.
Sidstnævnte kalder 68-årige Klavs Gross 'en solid, loyal og meget kompetent sparringspartner'. Selv har Klavs Gross gennem alle årene lagt vægt på, at han var kommunaldirektør for det samlede byråd.
Den indtil sidste år næstlængst siddende kommunaldirektør, Otto Jespersen i Esbjerg, gik på pension i juni 2018 efter 22 år. Med Klavs Gross' afgang rykker to sydjyske kommunaldirektører op i toppen af anciennitetsskalaen, nemlig Ole Slot i Vejen Kommune og Niels Ågesen i Vejle Kommune.
Begge er årgang 1997 i kommunaldirektørsammenhæng, og begge startede og fulgte med over fra de bykommuner, som ved kommunalreformen i 2007 indgik i de nuværende kommuner af samme navne.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.