SJÆLLAND: Et nyt centralt dokument er dukket op i sagen om grove svigt på den sikrede institution Bakkegården, skriver Politiken, der kan påvise, at Region Sjællands for tiden øverste embedsmand tidligt blev orienteret om skandalen i knap et halvt år, uden at den politiske ledelse blev informeret.
I juli 2022 indsmuglede fire vikarer uhindret stoffer, hash og mobiltelefoner til sårbare unge på den sikrede institution i Nykøbing Sjælland, og få dage efter orienterede den daværende direktør for regionens socialområde skriftligt koncerndirektør Lone Lindsby om sagen, viser avisens aktindsigt.
I februar 2023 sagde den direktør, der havde slået alarm, Michael Nørgaard op, efter Politiken var begyndt at skrive om sagen. Han skrev siden på LinkedIn, at "jeg er i Region Sjælland desværre blevet mødt med en ledelsesmæssig adfærd, der strider så grundlæggende mod mine værdier for god ledelse, at jeg ikke kan se mig i det".
Siden kom det også frem, at institutionen, hvor vikarerne selv indtog de indsmuglede piller sammen med de unge under nattefester, havde haft flere voldelige overfald og på tre år fået 15 påbud om sikkerheden fra Arbejdstilsynet.
Lone Lindsby, som lige nu er konstitueret regionsdirektør, har ikke ønsket at stille op til et interview med Politiken. Samtidig fastholder regionsrådsformand Heino Knudsen (S), at han ikke blev orienteret af sin stab før i februar 2023, da Politiken beskrev sagen, men at han "ud fra disse orienteringer har tillid til direktionens håndtering af denne sag".
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.