
NORDJYLLAND: Region Nordjylland får ny regionsdirektør i skikkelse af Christian Boel, der kommer fra en stilling som koncerndirektør i Region Midtjylland. Han tiltræder den 1. april, oplyser regionen.
Christian Boel har siden 1994 været beskæftiget inden for sundhedsområdet både i privat og offentligt regi og har både dansk og international erhvervserfaring fra blandt andet Favrskov Kommune, Danida, Rambøll og Region Midtjylland. I Region Midtjylland har han siden 2014 været koncerndirektør, og fra september 2018 til februar 2019 har han været konstitueret regionsdirektør her.
Stillingen som nordjysk regionsdirektør blev ledig, da Svend Særkjær ved årsskiftet skiftede til et job som regionsdirektør i Region Hovedstaden. Ansættelsesudvalget pegede på Christian Boel som den foretrukne kandidat ud af i alt 12 ansøgere.
Direktør Roeland Løfberg er konstitueret i stillingen indtil den 1. april, hvor Christian Boel tiltræder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.