
Regeringsomdannelsen giver dønninger for konservative ude i kommunerne, hvor byrådsmedlemmer indkaldes til Folketinget, og en suppleant rykker op som byrådsmedlem på Frederiksberg, hvor den nye børne- og socialminister Mai Mercado (K) udtræder.
De konservatives førstesuppleant på Frederiksberg Byråd er Johnny Gehlsen, men hun er ikke den eneste der påvirkes af ministerudnævnelsen. For ikke at affolke folketingsgruppen vil de konservative ministre tage orlov fra folketingsarbejdet efter en ny regel der er på vej, og det betyder at Mai Mercado erstattes på Christiansborg af partiets førstesuppleant i Fyns Storkreds Anders Retz Johansson, som er byrådsmedlem i Ærø Kommune og i forvejen midlertidigt folketingsmedlem på grund af Mai Mercados barselsorlov.
Den konservative partiformand og nye justitsminister Søren Pape afløses af Orla Østerby, der er byrådsmedlem i Lemvig Kommune og partiets førstesuppleant i Vestjyllands Storkreds. Den tredje konservative minister er erhvervsminister Brian Mikkelsen, hvis afløser bliver Brigitte Klintskov Jerkel.
Hun er foruden førstesuppleant i Sjællands Storkreds også regionsmedlem i Region Sjælland og byrådsmedlem i Greve Kommune, hvor i forvejen Dansk Folkepartis sundhedsordfører og formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Liselott Blixt er 1. viceborgmester. I Frederiksberg Byråd lander MF-repræsentationen også på to efter Mai Mercados udtræden, nemlig de to rådmænd Jan E. Jørgensen (V) og Laura Lindahl (LA).
Rettelse 14/12: Den konservative førstesuppleant til Frederiksberg Byråd rettet fra Merete Winther Hildebrandt til Johnny Gehlsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.