
HOVEDSTADEN: Anne Skriver Andersen indtræder i stillingen som koncerndirektør i regionens tredelte koncerndirektion efter at have været konstitueret i stillingen siden juni, oplyser regionen. Her skal hun sammen med de øvrige koncerndirektionsmedlemmer, regionsdirektør Jens Gordon Clausen og sundhedsfaglig koncerndirektør Dorthe Crüger, tegne den øverste ledelse.
Stillingen blev ledig, efter Jens Gordon Clausen gik fra koncerndirektør til konstitueret regionsdirektør, da tidligere koncerndirektør Svend Særkjær fratrådte i januar. I April blev Jens Gordon Clausen ansat som regionsdirektør, og det er hans plads, koncerndirektør Anne Skriver Andersen nu indtager. Jens Gordon Clausen sidder dog fortsat med ansvar for IT og økonomi.
Anne Skriver Andersen skal være med til at udvikle det nære sundhedsvæsen og stå i spidsen for de store hospitalsbyggerier, HR og regional udvikling. Hun har gennem 20 år arbejdet med udviklingen af sundhedsvæsnet – de seneste 12 år i Region Hovedstaden.
Anne Skriver Andersen kommer fra regionens Center for Sundhed, hvor hun har været direktør siden 2016. De seneste halvandet år har hun haft det tværgående ansvar for koordineringen af regionens covid-beredskab.
Privat bor Anne Skriver Andersen i Søborg med mand og to børn på henholdsvis 11 og 15 år.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.