
HOVEDSTADEN: Lægefaglig koncerndirektør Dorthe Crüger i Region Hovedstaden stopper med udgangen af juli, oplyser regionen. Hun har siddet i stillingen i tre år.
Den 58-årige Dorthe Crüger, der er bosiddende ved Dragør, har dog ikke tænkt at sende sig selv på tidlig pension. Hun vil fortsat gerne bidrage til det danske sundhedsvæsen.
- Lige nu ved jeg ikke, hvad det næste kapitel skal handle om, men jeg synes, at det er et godt tidspunkt at vende skråen og tage arbejdslivet op til revision. Jeg skal fortsat arbejde med patienttilfredshed, og hvordan vi kan øge trivslen for medarbejdere og ledere. Vi skal udvikle det danske sundhedsvæsen med større fokus på compassion – eller medmenneskelig ledelse, siger Dorthe Crüger.
Regionsdirektør Jens Gordon Clausen udgør nu sammen med koncerndirektør Anne Skriver den resterende del af koncernledelsen, indtil en afløser for Dorte Crüger er fundet.
CV - Beskæftigelse:
- 2020 – 2023 Lægefaglig koncerndirektør Region Hovedstaden
- 2019 - 2020 Ambassadør for offentlig ledelse - udpeget af Regeringen, Danske Regioner og KL som ambassadør for offentlig ledelse mhp. at inspirere til og holde gang i debatten om god offentlig ledelse og udbredelse af Ledelseskommissionens anbefalinger samt forestå ledelsesugen i uge 44 2019.
- 2019 - 2020 Sabbatår - Friår dog med enkelte foredrag og ledelsesmæssige og sundhedsfaglige rådgivningsopgaver for hospitaler/regioner i samarbejde med forskellige konsulentfirmaer.
- 2015 - 2018 Adm. sygehusdirektør - Sygehus Lillebælt (Vejle Sygehus, Kolding Sygehus, Middelfart Sygehus)
- 2010-2015 Lægelig direktør i Sygehus Lillebælt
- 2009 – 2010 Cheflæge, Regionshospitalet i Horsens
- 2006 – 2009 Specialechef og ledende overlæge, Klinisk Genetisk Afd., Sygehus Lillebælt og forskningslektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.
- 2005 – 2006 Overlæge med særligt ansvar for cancergenetik, Klinisk genetisk afd., Vejle Sygehus.
- 2003 – 2005 Specialeansvarlig overlæge i cancergenetik, Clinical Genetics Unit, Birmingham Women’s Hospital, UK og Honoury Senior Lecturer, Medical Faculty, Division of Reproductive and Child Health, University of Birmingham
- 2001 – 2003 Afdelingslæge i klinisk genetik på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Vejle Sygehus.
- 1992 – 1994 og 1997 - 2001 Turnus og speciallæge uddannelse.
- 1994 – 1997 Ph.d.stud., Vejle Amt og Aarhus Universitet.
- 1986 Shippingelev, A P Møller Mærsk
Kilde: Region Hovedstaden
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.