En 22-årig lærervikar på en skole i Sydsjælland er tiltalt for at have haft samleje med en 14-årig pige, skriver bt.dk. Manden er tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 222, som forbyder samleje med personer under 15 år. Han er også anklaget for overtrædelse af den såkaldte skolelærerparagraf 223, som blandt andet forbyder lærer at have sex med elever under 18 år.
Af anklageskriftet fremgår det, at manden, som flere gange havde været vikar for pigens klasse, en dag i november 2017 dukkede op ved den 14-åriges hjem. Dengang var han selv 20 år. De endte ifølge mediet på pigens værelse, hvor de havde samleje. Det skete angiveligt på trods af, at manden var bevidst om pigens alder.
Flere gange efter episoden skulle manden have undervist pigen og hendes klassekammerater på den sydsjællandske folkeskole.Desuden skulle vikaren i foråret 2018 via det sociale medie Snapchat have forsøgt at få pigen til at sende nøgenbilleder af sig selv til ham.Det er efter anklagemyndighedens vurdering en krænkelse af pigens blufærdighed, og det er manden også tiltalt for (straffelovens paragraf 232). Sagen er rejst som en domsmandssag ved Retten i Næstved. Det indikerer, at den tiltalte nægter sig skyldig. Anklagemyndigheden forlanger en fængselsstraf.
Ritzau
OPDATERET 8. februar. Af den oprindelige version af artiklen fremgik, at der skulle være tale om voldtægt. Der er imidlertid alene tale om overtrædelse af de nævnte tre paragrafferi straffeloven.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.