Ligebehandlingsnævnet: Det var ok at fyre sygemeldt jobkonsulent

Et drab på en jobkonsulent i 2010 har næsten ti år efter fået store konsekvenser for en kollega, som var vidne til drabet.

For et år siden blev hun fyret, mens hun var sygemeldt, og Ligebehandlingsnævnet har nu afvist hendes klage og afgjort, at afskedigelsen ikke var ulovlig i forhold til ligebehandlingsloven.

Kvinden fik tilbage i 2010 konstateret PTSD med en méngrad på ti pct. efter drabet på kollegaen. Det lykkedes hende at arbejde sig tilbage på 37 timer om ugen, men hun havde brug for skånehensyn om struktur, tryghed og forudsigelighed.

Desuden skulle hun skånes for situationer, der mindede om drabet. Især mænd med mørk hud havde vist sig at være den primære trigger af PTSD'en, og dem forsøgte hun derfor at undgå.

Uro og søvnproblemer

I 2019 blev hun imidlertid bedt om at deltage i et obligatorisk udviklingsforløb i sin afdeling, som ikke fungerede optimalt. Den eksterne konsulent, som skulle stå for beløbet, var mørk, hvilket hendes krop reagerede negativt på.

Under det første møde med den eksterne konsulent måtte kvinden forlade rummet flere gange, og de følgende dage havde hun uro i kroppen og søvnproblemer.

Lederen tilbød at betale for en traumepsykolog, men insisterede på, at hun skulle deltage. Man kunne naturligvis ikke bede konsulentfirmaet stille med en konsulent med en bestemt hudfarve. Men man forsøgte at tage hensyn ved blandt andet at orientere konsulenten og lade en anden konsulent stå for en personlig samtale, som var en del af forløbet. 

Derpå blev kvinden sygemeldt. Hun blev overflyttet til en anden afdeling, hvor hun senere genoptog arbejdet med få timer om ugen, men det gik ikke særlig godt, og senere på året blev hun sygemeldt igen.

Udsigt til et års sygefravær

I en mulighedserklæring skrev hendes læge, at det var helt centralt, at kvinden fik meget trygge rammer i et velkendt miljø med velkendte kolleger og arbejdsopgaver. Sygemeldingen måtte forventes at vare minimum et år.

Derpå blev hun afskediget af kommunen. 

Ligebehandlingsnævnet anerkender, at kvindens PTSD er et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at fyringen på grund af sygefraværet kan betragtes som forskelsbehandling på grund af handicap. 

Men man kan ifølge loven ikke kræve, at en arbejdsgiver beholder en medarbejder, som ikke er "kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen". Det vurderede nævnet, at kvinden ikke mere var, da hun blev fyret, eller ville blive inden for rimelig tid.

Derfor fik hun ikke medhold i Ligebehandlingsnævnet.