De aktuelle uoverensstemmelser i toppen af Dansk Folkeparti mærkes rundt omkring i landet. De lokale spidser i Aalborg og Esbjerg har forladt partiet, og senest kan Politiken beskrive, at i Thisted har formand Nina R. Krog og tre andre bestyrelsesmedlemmer valgt at melde sig ud af partiet.
De begrunder beslutningen med, at der mangler respekt fra ledelsen til de enkelte medlemmer. Som det seneste eksempel henviser de til den kritik, tidligere formand Kristian Thulesen Dahl fik for ikke at deltage i festen på Christiansborg i forbindelse med folkeafstemningen 1. juni.
I ugen før var der også frafald i Rebild, hvor næsten hele bestyrelsen ifølge samme avis meldte sig ud:
- Det virker som om de fuldstændig har tabt jordforbindelsen, efter at Morten (Messerschmidt, red.) vandt formandsvalget, siger Tommy Degn, den nu forhenværende formand for Rebild lokalforening i DF.
"Cirkus og pamp"
Fra Bornholm kunne TV2 Bornholm melde, at kommunalbestyrelsesmedlem Rene Danielsson har valgt ikke at genopstille til DF's hovedbestyrelse. Han mener nemlig, at de samarbejdsvanskeligheder partiet har internt på Christiansborg kræver et medlem, der kan fredsmægle og være diplomatisk. Og her er han ikke den rette mand, mener han.
- Jeg er måske ikke det mest diplomatiske menneske, fordi for mig burde sagen være vigtigere end folks egne ambitioner, egoer og lignende, så der er nogle andre, der skal ind og løse den opgave, siger han og fortsætter:
- For mig er det, det politiske på Bornholm, der driver min lyst til at lave politik og ikke Christiansborg, med det dertilhørende cirkus og pamp og ja, you name it.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.