LOLLAND: Lolland Kommune introducerer nu dialogværktøjet "Familiedialog", som skal gøre det nemmere for forældre og fagpersoner at arbejde målrettet sammen om at hjælpe børn og unge, der ikke trives, oplyser kommunen.
Familiedialog foregår online og fungerer som en fælles platform for alle involverede parter. Værktøjet bidrager til at gøre samarbejdet mellem forældre og kommune mere struktureret, og forældrene får nemmere ved at følge med i forløbet og deltage som en vigtig medspiller i arbejdet med deres barns trivsel.
Familiedialog involverer børn og unge i skoler, børnehaver, vuggestuer, dagpleje, klub og sundhedstjeneste, som ikke trives, og skal i første omgang rulles ud i folkeskoler og daginstitutioner i ét distrikt. Fra foråret 2017 skal medarbejdere fra resten af skoler, daginstitutioner og dagplejen på kursus.
Små ændringer er vigtige
Sammen med barnets lærer eller pædagog er forældrene med til at beslutte, hvem der skal inddrages i forløbet. Herefter skriver både forældre og fagpersoner deres bekymringer ind i Familiedialog. Her skriver de også, hvad der går godt, og hvad de mener, der kan bringe barnet tilbage i trivsel.
Siden mødes alle og drøfter, hvilke indsatser der er behov for, og lægger en handleplan for, hvad der skal ske, og hvem der skal gøre hvad. Aftalerne bliver skrevet direkte ind i Familiedialog, hvor alle kan se dem.
Handleplanen kan indeholde små ændringer i hverdagen, både derhjemme og i skolen/daginstitutionen. Det kan for eksempel være andre sengetider derhjemme, eller at pædagogen hjælper med at skabe tryghed omkring afleveringen om morgenen. Små indsatser som disse kan medvirke til, at barnet får det bedre.
Kimen til Familiedialog blev lagt af Lisbeth Munkager i Helsingør Kommune, som i de sidste fem år har udviklet værktøjet i samarbejde med IT-virksomheden Alldialogue.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.