AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Lolland Kommune får kritik for at ansætte en chefkonsulent i den sektor, hvor hendes søster er chef.
Anders Knudsen

Lolland Kommune: Ekspert advarer mod "konstant inhabilitet"

Ekspert advarer mod upraktisk ordning og understreger behov for konstant påpasselighed i ansættelsesforhold, hvor en sektorchef er øverste chef for sin søster.
26. APR 2026 20.56

LOLLAND: Søsteren til en sektorchef i Lolland Kommune er ansat som chefkonsulent i samme afdeling, hvilket har skabt debat om habilitet og god forvaltningsskik. Det skriver Folketidende

Kommunaldirektør Thomas Knudsen afviser over for Folketidende, at der er tale om nepotisme, og oplyser, at sektorchefen ikke har deltaget i ansættelsesudvalget eller udvælgelsen af kandidater til stillingen, hvor månedslønnen er på 56.000 kroner.

Professor i forvaltningsret Frederik Waage vurderer, at ansættelsen ikke er ulovlig, men at den er problematisk i praksis.

- Det er en vanskelig manøvre, som ikke er decideret ulovlig og i strid med forvaltningsloven, men det er risikabelt og bøvlet, og det kræver, at kommunen virkelig holder sig indenfor rammerne hele tiden i det her ansættelsesforhold, siger han.

Waage peger på, at kommunen har forsøgt at indrette sig efter reglerne ved at holde sektorchefen ude af ansættelsesprocessen.

- De laver det, man vil kalde for en slags afværgeforanstaltning, da de jo sørger for, at hun ikke sidder med i ansættelsesudvalget. De har tydeligvis læst deres forvaltningsret, siger han.

Samtidig kritiserer han, at medlemmer af ansættelsesudvalget er sektorchefens underordnede.

- Jeg mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at medlemmer af ansættelsesudvalget er hendes underordnede. Jeg har ikke noget grundlag for at sige, det er ulovligt, men jeg kan ikke anbefale nogen at lave sådan en ordning, siger Waage.

Ifølge professoren betyder konstruktionen, at sektorchefen i praksis er konstant inhabil i forhold til sin søster.

- Hun er inhabil i alt, fastslår han.

Han peger på, at sektorchefen dermed ikke må have indflydelse på sin søsters videre karriereforløb i kommunen, træffe beslutninger om forfremmelse eller andre forhold.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lolland-kommune-ekspert-advarer-mod-konstant-inhabilitet

GDPR