Metode i matematikundervisning skal testes landet over

Forskere på Københavns Professionshøjskole og UCN går til august i gang med det første store empiriske studie af effekten af læring imellem børn i matematik.

Med støtte fra Novo Nordisk Fonden og TrygFonden skal projektet frem til 2028 sætte ikke færre end 10.500 klassekammerater til at hjælpe hinanden i matematik, oplyser professionshøjskolen. 

Studiet bygger på de seneste års gode erfaringer med at udvikle og udbrede en særlig dansk version af de internationale metoder kaldet peer-to-peer-tutoring og co-operative learning.

Metoden hedder SYKL, hvilket står for systematisk klassekammerathjælp. Kernen i metoden er, at eleverne parres to og to og løser opgaver sammen. Eleverne får nogle samtalekort, der støtter dem i, hvilken type samtale de skal have. Lærerne står selv for at lave opgaverne og differentiere dem, så de både kan understøtte og udfordre eleverne alt efter behov.

Hvordan virker det

- Vi har gode erfaringer og masser af kvalitativ viden om, hvad metoden kan, men vi mangler den kvantitative viden om, hvordan udbyttet er i forhold til børnenes matematiske kompetencer, fortæller docent Maria Christina Secher Schmidt.

Hun peger på, at der ikke bare mangler dansk, men også international forskning om læringsudbyttet af klassekammerathjælp mellem jævnaldrende. Desuden er den internationale forskning svær at læne sig op ad, fordi undervisning i Danmark har en stærkere tradition for at arbejde dannelses- og kompetenceorienteret og undersøgende og åbent end mange andre lande.

Forskningsleder på læreruddannelsen Bo Nielson ser også frem til at få mere systematisk viden om, hvordan indsatsen virker.

- Det er en stigende mængde international forskning, der peger på, at det sociale og faglige skal samtænkes. Ikke kun i matematik, men også i mange andre fag er det ofte kunstigt adskilt. Der er et kæmpe potentiale i at arbejde systematisk med at samtænke elevernes læring i fagene og elevernes sociale relationer og trivsel, siger han.

Fire arketyper

I arbejdet med SYKL optræder der fire arketypiske hjælperoller hos eleverne, når de indgår i et samarbejde. Arketyperne findes ikke i ren form i klasseværelset, men er typiske strategier eleverne kan trække på.

Humørmageren: Eleven, der har styr på proces og tid, men også kan byde ind med ikke-faglig dialog, hører under arketypen ’humørmager’. I samarbejdet kommer eleven med relativt få forslag til, hvordan opgaven kan løses, men er i stedet optaget af at skabe og genskabe sociale relationer.

Ventevennen: I stil med ’humørmageren’ stiller ’ventevennen’ også relativt få forslag til, hvordan opgaven løses. Denne type elev har i stedet fokus på at udvise tålmodighed i samarbejdet og bekræfte den andens idéer.

Brobyggeren: Eleven, som ’brobygger’, venter tålmodigt på makkeren og er god til at bekræfte den andens idéer. Eleven stiller relativt mange forslag til, hvordan opgaven kan løses, og er orienteret mod processen.

Stafetløberen: Eleven kan også indgå i samarbejdet som ’stafetløber’. Den type elev arbejder i højt tempo og er drevet af at få holdet hurtigt og sikkert i mål ved at stille mange forslag til, hvordan opgaven kan løses.

ak