En række fjernvarmeselskaber har fået grønt lys af Forsyningstilsynet til at opkræve sammenlagt 1,6 mia. kr. i ekstraregninger hos kunderne. Det skriver Finans. Tilsynet har indtil videre godkendt 28 ansøgninger fra fjernvarmeselskaber, der ifølge Finans vil udnytte en stærkt udskældt rentefinte. Tilsynet mangler endnu at behandle yderligere 17 ansøgninger, og her er det samlede beløb 'betydeligt større,' oplyser tilsynets direktør, Carsten Smidt, til Finans. Derfor kan der være en endnu større opkrævning på vej.
Et af de selskaber, der har fået lov til at sende en større opkrævning til kunderne, er det københavnske fjernvarmeselskab Hofor. Tilsynet har godkendt, at Hofor sender ekstraregninger for 761 mio. kr., og ifølge direktør Jan Kauffmann vil pengene 'udelukkende' blive brugt til grønne investeringer.
Per Nikolaj Bukh, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, mener dog, at selskaberne misbruger et hul i loven. 'Det er på ingen måde rimeligt, at de skal have forrentet kapital, der ligger mange år tilbage,' siger han til Finans.
thb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.