
Mindst 34 er omkommet i brand på plejehjem siden 2014. Fra 2014 til 2017 var således 27 ud af 264 dødsofre for ildebrande beboere på et plejehjem, viser en opgørelse, som Beredskabsstyrelsen har lavet til Folketingets Forsvarsudvalg.
Det skriver Altinget, der også har gennemgået årets mediehistorier, som viser, at i hvert fald syv personer i 2018 er omkommet i forbindelse med brande på plejecentre. Heraf blev de tre ofre for samme brand på et plejecenter i Norddjurs Kommune.
- Rygning er en afgørende risikofaktor. Hvis man samtidig er bevægelseshæmmet og har svært ved at komme væk fra den stol eller seng, der går ild i, så er man i overhængende risiko for, at det går rigtig galt, siger Rikke Hald, analytiker i Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse, til Altinget.
Brandalarmer og sprinklersystemer kan være afgørende
Dødsbranden i Norddjurs gav genlyd på Christiansborg og fik efterfølgende boligminister Ole Birk Olesen (LA) til at indskærpe kommunernes ansvar for at sikre brandsikkerheden i såvel pleje- og ældreboliger samt andre offentlige institutioner.
Men det er ikke nok, mener DF. Derfor har partiet fremsat et beslutningsforslag om at flytte ansvaret for myndighedsansvaret for brandsikkerheden i de kommunale bygninger fra kommunerne til de kommunale beredskaber.
- Tallene er alt, alt for høje. Ikke mindst set i lyset af, at det er folk, der bor på et plejehjem, hvor det er kommunerne og det offentlige, som har ansvaret for, at man har det rette brandtekniske udstyr, siger Susanne Eilersen, kommunalordfører for DF, til Altinget.
Det skal skal sikre armslængde mellem dem, der skal kontrollere forholdene, og dem, der skal betale, sådan at økonomiske hensyn ikke går ud over brandsikkerheden. Hvis ældre ikke selv er i stand til at slå alarm, så kan brandsikring i form af særlige brandalarmer, sprinklersystemer og andet teknisk udstyr blive en afgørende faktor.
Sådan lyder det fra Bjarne Laustsen (S), der er medlem af Folketingets Forsvarsudvalg og tidligere præsident for Beredskabsforbundet.
- Jeg tror ikke, at vi nødvendigvis løser noget ved bare at flytte myndighedsansvaret. Vi skal have set på brandkravene, og hvordan det også vil kunne indpasses i ældre bygninger, siger han til Altinget, som det ikke er lykkedes at få en kommentar fra Ole Birk Olesen.
eo
30. januar: Rettet: Tidligere fremgik det: 'Det gør risikoen for at dø i en brand på et plejehjem 13 gange så stor som for befolkningen generelt.'
Den oplysning er der ikke belæg for i Beredskabsstyrelsens opgørelse og er derfor slettet igen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.