Når spin spinner ud af kontrol

I den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU havde man i gamle dage noget, man kaldte 'brandkorps'. De bestod af særligt ivrige medlemmer, der stillede op ved politiske modstanderes møder for at stille ubekvemme spørgsmål, være klar med buh- og andre tilråb og om nødvendigt også sørge for yderligere uro og generel forstyrrelse.

Det var som regel DKP, der var mål for indsatsen dengang, så længe er det siden. Men beredvilligheden til at genere politiske modstandere findes stadig, og den er vokset ind i moderpartiet, hvor man dog hovedsagelig har civiliseret den fri af de værste unoder.

Dog, det sker, at de uciviliserede unoder slår igennem, og det var netop, hvad der skete, da brandkorpsenes afløser, Socialdemokratiets Analyse- og Informationsafdeling (AIA) formulerede ‘en oversigt over hvad vi sætter i gang’, hvilket blandt andet var 'angreb på Venstre på SoMe og i medier' - SoMe er sociale medier som Facebook og Twitter - 'indlæg fra ministre i lokale og regionale medier' og forskelligt andet.

Det meste af det ukontroversielt og, som det rigtigt er påpeget, ikke noget som nogen partier har noget at lade andre partier høre for. Partier er sat i verden for at fremme egne synspunkter, herunder lægge hindringer i vejen for, at andre partier lykkes med at fremme deres. Alle gør det, også lejlighedsvis ufrivillige bøffer som at komme til at sende en mail til en forkert modtager, fx en journalist på Jyllands-Posten.

Når 'angrebsplanen' alligevel er blevet en showstopper i udligningsforhandlingerne, skyldes det én sætning i mailen: 'Historier på Venstre i samarbejde med Mathias Secher pba. svar fra forhandlinger og andet'. Mathias Secher er uddannet økonom og den ene af finansminister Nicolai Wammens to særlige rådgivere, og han er altså en af dem, der skal levere skyts mod den vigtigste forhandlingsmodpart på baggrund af 'svar fra forhandlinger'.

Det kan vanskeligt læses på anden måde, end at der skal ske systematiske læk fra forhandlingerne til skade for Venstre, og det er da også præcis sådan, Venstre har læst det. En bemærkning fra  statsminister Mette Frederiksen om at hun 'ikke mener (...), at det er det, der har været formålet', forekommer ikke ganske overbevisende og er da heller ikke blevet taget for gode varer.

Socialdemokratiet er hæmmet af, at situationen ikke rigtig kalder på at sætte den sædvanlige spinhær ind, idet man så kan være sikker på, at både andre partier og medierne vil sidde og krydse af i forhold til den lækkede manual, så indsatsen får den modsatte effekt af den tilsigtede. Venstre derimod har haft en fest på Twitter, selvom fraværet af modspin har gjort det hele lidt tamt.

Selvom spin har indtaget scenen og henvist udligningsreformforhandlingernes substans til kulissen, så er der alligevel den substans i spinnet, at læk - og da især læk der er sat i system - er det rene gift for enhver forhandling. 

En forhandling foregår typisk på den måde, at man fx siger: 'Hvis nu vi forestiller os, at vi gør X, kunne man så forestille sig, at I som modydelse vil gøre Y?', og hvis ja, så en føler mere på et andet punkt, og endnu en og endnu en indtil man er igennem. Præmissen for den fremgangsmåde er, at begge parter holder det altsammen på hvis-planet, sådan at intet af det gælder, hvis ikke man ender med at blive enige om det hele.

Det siger sig selv, at det falder til jorden, hvis følere fremsat i forhandlingslokalet undervejs bliver brugt offentligt af den ene part mod den anden, og det er netop, hvad spin på baggrund af 'svar fra forhandlinger' lyder som i Venstres ører. Derfor er netop den sætning i den lækkede mail ødelæggende for muligheden for overhovedet at forhandle.

Tillid er som bekendt hovedvalutaen i politik i almindelighed og i forhandlingssituationer i særdeleshed. Socialdemokratiet har devalueret sin beholdning kraftigt, og ingen kan fortænke Venstre i at kapitalisere så meget som muligt på det, inden forhandlingerne kan komme i gang igen. Men det skal de nok komme.

En anden politisk valuta er egeninteresse, og den tilsiger for Socialdemokratiet, at det andet store borgmesterparti er med i en aftale, og for Venstre både at få indflydelse på resultatet og at det opnås mens partiet er i opposition. Det ændrer et midlertidigt tilbageslag undervejs ikke på.