Mens skoler fortsat skal undervise alle elever digitalt frem til 17. januar, skal der indføres udvidet adgang til nødpasning for elever i 0.-4. klasse.
Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet på sin hjemmeside. Nødpasningen er for børn, som har behov for pasning, for at forældrene kan passe deres job.
Tidligere gjaldt ordningen kun de børns forældre, der varetager kritiske funktioner. Men ordningen udvides nu, så den også omfatter forældre, der for eksempel ikke kan arbejde hjemmefra.
Regeringen forlængede i aftes de nuværende restriktioner, der også betyder, at offentligt ansatte i ikke-kritiske funktioner skal arbejde hjemme, og også privatansatte opfordres til det, hvis muligt.
Daginstitutioner til de mindre børn skal holde åbent som normalt, men ministeriet skriver, at forældre, der har mulighed for det, dog kan overveje at holde deres børn hjemme i kortere eller længere periode.
De ansattes organisationer BUPL og FOA opfordrer til, at personalet rykkes frem i køen til vacciner.
ak / ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.