NORDDJURS: Budgetflertallet i Norddjurs har op til byrådets andenbehandling af budgettet tirsdag aften rullet tilbage på den ellers besluttede skattestigning på 1,3 procentpoint. Uventede 5,1 mio. kr. ekstra i bloktilskud er årsagen, og med den reducerede skattestigning holder kommunen sig ude af Top 5 for kommuner med højest skatteprocent.
Den nye og lavere skattestigning er aftalt mellem de samme partier som stod bag det oprindelige budgetforlig: S, V og DF. Blandt ikke-forligspartierne er der især hos Enhedslisten fortrydelse over at man ikke beholder pengene og så reducerer i besparelserne i stedet, men borgmester Jan Petersen (S) vil hellere sikre en bred aftale i stedet for den alternative aftale han muligvis kunne lave med Enhedslisten og SF, skriver TV2 Østjylland.
- Man skulle lade være med at gå fra forhandlingerne, man skulle være blevet ved bordet, siger Jan Petersen om de udenforstående og pointerer i øvrigt, at budgetpartierne foruden at reducere skattestigningen også trækker nogle af de oprindelige besparelser tilbage.
- Det er et stort spil. Når der er nogle flere midler, så er det en forhandling om, hvor de skal hen. Nogle skulle gives til ikke at hæve skatten så meget, og andet skulle give til service, supplerer Venstrer gruppeformand Kasper Bjerregaard.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.