FAABORG-MIDTFYN: René Cording Jensen er fra 1. marts ny chef for By, Land og Kultur i Faaborg-Midtfyn, hvor han afløser Christian Tønnesen, der fik en ny stilling i kommunen i september. Det oplyser kommunen.
44-årige René Cording Jensen kommer fra en stilling som vicedirektør i Beredskab Fyn siden 2016. Inden da har han bl.a. arbejdet som projekt- og analysechef i samme organisation. Han har en baggrund som biolog, men er også godt klædt på med lederuddannelser.
Samme dag som den nye chef tiltræder, træder en ny organisering af By, Land og Kultur i kraft. Det sker på baggrund af en større analyse, og ændringerne skal give en tydeligere ledelsesstruktur og samling af kerneopgaverne. Den nye chef siger, at han gerne vil være med til at skabe "et godt og trygt arbejdsmiljø med plads til forskellighed. Det er vigtigt et sted som her, hvor så mange med forskellig baggrund mødes for at løse en fælles opgave".
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.